Fortsæt til indhold
Sport

Den danske pioner fik alligevel lov at opleve det sidste, han manglede i karrieren

Frans Nielsen er vokset op blandt sine idoler, han har skrevet historie i NHL, og han var ved at miste rollen som fanebærer, inden han kunne score i landsholdets første OL-kamp nogensinde. Gennem fem udvalgte billeder fortæller han her om sit liv – og hvad han glæder sig mest til, når karrieren snart er slut.

Frans Nielsen indstiller karrieren til sommer. "Mine børn er i en alder, hvor de bliver kede af det, når jeg skal rejse rundt. Jeg glæder mig til at kunne være hjemme hos dem hver dag. At kunne hjælpe min kone derhjemme og få et mere normalt liv," siger han. Foto: Carsten Andreasen

Når panikken kommer på afstand, kan man le af den.

Så det gør Frans Nielsen, da den 37-årige ishockeystjerne tænker tilbage på et par nervepirrende dage i slutningen af januar.

»Der gik et kvarter, fra jeg fik af vide, at jeg skulle bære fanen ind til åbningsceremonien, til jeg blev testet positiv for corona,« siger han, og så kommer det forløsende grin.