Paraatlet udfordrer Hjulmands mænd og Axelsen i priskapløb

Dressurrytteren Tobias Thorning Jørgensen er blandt de nominerede til prisen som Årets Sportsnavn.

Artiklens øverste billede
Tobias Thorning Jørgensen vandt to guldmedaljer ved de paralympiske lege i Tokyo. Foto: Masaki Akizuki/Ritzau Scanpix

Med to guldmedaljer ved de paralympiske lege har Tobias Thorning Jørgensen leveret nogle af de største danske sportspræstationer i 2021.

Det vurderer Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark, som har sendt dressurrytteren ind i opløbet om den prestigefyldte pris som Årets Sportsnavn.

Det er de to sportsorganisationer, der i fællesskab står for kåringen. Onsdag har de offentliggjort de første 5 ud af i alt 15 nominerede.

Her figurerer Tobias Thorning Jørgensen ved siden af det mandlige fodboldlandshold, badmintonspilleren Viktor Axelsen, kajakroeren Emma Aastrand og banecykelparret Julie Leth/Amalie Dideriksen.

- Vi har endnu engang været begunstiget af mange store sportsoplevelser, siger Team Danmarks formand, Lars Krarup, i en pressemeddelelse.

- Selv om vi er et lille land, så leverer vores sportsstjerner igen og igen på øverste niveau.

- Det er ikke noget, vi må tage for givet, men noget vi skal værdsætte og hylde. Det er en stort set umulig opgave at rangere de mange præstationer overfor hinanden – ja, det er vel det, man kalder et luksusproblem, siger han.

Årets Sportsnavn er blevet kåret siden 1991, men prisen er endnu aldrig gået til en paraatlet.

21-årige Tobias Thorning Jørgensen lider af en sjælden form for muskelsvind, men hentede altså to gange PL-guld i Tokyo på ryggen af hesten Jolene Hill.

Vinderen bliver udråbt ved sportsgallaen Sport 2021 i Herning 8. januar. Sidste år var det banelandsholdet i 4000 meter holdforfølgelsesløb, som løb med prisen.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.