Viktor Axelsen flytter til Dubai
Efter sit OL-guld skal Viktor Axelsen finde nye mål og ny motivation. Derfor tager badmintonstjernen familien med til Dubai. Dér har han på flere områder fundet de optimale forhold, men han ved også, at det kan koste popularitet, et stempel som landsforræder og en debat om hans syn på oliestatens menneskerettigheder.
Viktor Axelsen har aldrig været bange for at gå egne veje.
Hans succes er funderet på en konstant eksperimenteren med nye metoder inden for både træning og levemåde – denne evige søgen efter fremskridt har senest sikret ham OL-guld og får ham nu til at forlade Danmark.
Officielt er han, kæresten Natalia Koch Rohde og datteren Vega netop nu på ferie i…