Når Joakim Mæhle er hjemme fra Italien, insisterer han på at betale fuld pris
Før sommerens EM var Jyllands-Posten på besøg i Østervrå, Joakim Mæhles fødeby. Læs hér, hvor utroligt stolte tøjsælgeren, avisskribenten, frisøren, kammeraten og faren er af ham. Uden at stoltheden behøver at gå over gevind.
Når man kommer ind i Karsten Høyrups butik i Østervrå, har man tre muligheder.
Man kan dreje til venstre. Her sælger han drømme og livsstil.
Man kan dreje til højre. Her sælger han tøj.
Eller man kan gå ligeud. Her sælger han sportsudstyr som fodbolde, benskinner, sokker – eller en Atalanta-fodboldtrøje med »Mæhle« på ryggen.
Mæhle hedder Joakim til fornavn.…