Fortsæt til indhold
Sport

Disse fire fotos fortæller historien om Mathias Gidsel, Danmarks nye håndboldstjerne

Han har været et af de store samtaleemner i Danmark de seneste uger. Den ukendte vestjyde, der i sit første verdensmesterskab nogensinde er trådt frem som en af håndboldherrernes nye stjerner. GOG-spilleren Mathias Gidsel er 21 år, og med udgangspunkt i fire fotos fra sit liv fortæller den danske VM-topscorer her om sin vej til toppen. Og om selvmordsmissioner, armbøjninger, Mikkel Hansen og en særlig grøn trøje.

1

INSPIRATION FRA IDOLET

En ung Mathias Gidsel med Michael V. Knudsen. Foto: Privat

»Det er længe siden, men når jeg ser billedet, står det ret stærkt i erindringen. Jeg har nok været otte-ni år. Som dreng var det en kæmpe oplevelse at køre ned at se Flensburg-Handewitt spille og møde en som Michael Knudsen. Flensburg var dengang – og er stadig – toppen af poppen og drømmeklubben, og Knudsen var et af mine forbilleder.…