»Jeg savner helt vildt at røre en bold. Det er trods alt ikke det samme at spille bold op ad væggen sammen med Alfred«
Legoklodser, løbetræning i en parkeringskælder og seks ugers karantæne har været en del af Christian Eriksens hverdag, siden corona ramte Italien. Her fortæller han om sit klubskifte og den første tid i sit nye hjemland.
Der er en verden til forskel på det Milano, Christian Eriksen i slutningen af januar med tre kufferter under armen landede i, og så det Milano, hvor han med de samme tre kufferter, kæreste og søn nu sidder i en sparsomt møbleret lejelejlighed.
»Jeg har talt op. Der er cirka 70 meter fra den ene ende af parkeringskælderen til den anden. Jeg kan løbe 35…