»Det ligger i deres dna at udfordre rammerne, men jeg er stolt over atleternes reaktion«

Hvad nu?

Bliver vi nu overrendt af atleter, som ikke vil acceptere den nye virkelighed og derfor kræver særstatus og alle mulige og umulige former for særbehandling?

Spørgsmål af den slags stod i kø hos Team Danmark-direktør Lone Hansen, da foranstaltningerne mod coronavirussen førte til en lukning af de træningsfaciliteter, som er altafgørende for eliteudøvernes forberedelser til blandt andet OL.

»Den første refleks hos mig var, at det må vi kunne finde en løsning på. Det er umuligt andet, når man er i eliteidrætten, men alvoren stod jo hurtigt klart for alle, og så bakker Team Danmark naturligvis op om indgrebene fra centralt hold. Alligevel var jeg selvfølgelig spændt på at se atleternes reaktion,« fastslår Lone Hansen.

»Vi har hørt fra mange af dem, men vi har ikke oplevet en bølge af atleter, som prøver at bøje reglerne. Ja, de gør sig mange tanker og kommer med mange forslag om løsninger, for det ligger i deres dna at udfordre rammerne, men jeg er stolt over atleternes reaktion. De udviser forståelse, selv om deres strukturerede hverdag smuldrer, og de har haft en begrundet frygt for at blive sat tilbage i forhold til OL.«

Sidste uge er længe siden

For blot en uge siden gjorde Lone Hansen sig bekymringer om de danske atleters konkurrenceevne til de olympiske lege, fordi rivaler i andre lande kunne træne uhindret videre, men nu rykker OL time for time tættere på en udskydelse.

Af samme grund afviser Lone Hansen at have været fristet af at bede myndighederne om lov til at sende atleterne tilbage i hallerne – bortset fra meget få undtagelser, hvor hovedpersonerne er afhængige af specialudstyr, faciliteter, eller hvor træningens karakter øger risikoen for skader, hvis man bliver for kreativ.

»Med lidt opfindsomhed kan man klare styrketræning og fitness ude i naturen eller derhjemme, men sejlere og roere skal gerne på vandet for at få meningsfuld træning. Derfor har de i hold af to fået lov at låse sig ind til bådene, rigge dem til og bruge dem. På samme måde har vi i særlige tilfælde gjort undtagelser i forbindelse med nogle skadesforløb, som kræver ekstra påpasselighed,« siger Lone Hansen.

»Hvis et stort mesterskab venter forude, presser det atleterne til at være ikke bare i form, men spidsform, og den stressfaktor vil vi gerne have fjernet fra atleterne, så de bare skal vedligeholde formen i denne specielle periode. Vi skal have skabt vilkår, så man først og fremmest kan komme helskindet igennem. Omsorgen for atleterne er også en af de væsentligste årsager til, at vi gerne vil have OL udsat.«

Derfor bakker Team Danmark 100 pct. op om den bøn om en udskydelse af legene i Tokyo, som Danmarks Idrætsforbund (DIF) sendte til arrangørerne søndag aften. Men hvad så bagefter?

Fremtiden er langt væk

Hvordan rejser den internationale elitesport sig, når kalenderen er proppet med udsatte turneringer og mesterskaber, og når ingen aner, om de udtagne atleter får lov at beholde OL-pladsen?

»Uha, alle de spørgsmål vil jeg slet ikke begynde at tage stilling til nu, for ingen aner, hvordan det her ender. Indtil videre glæder jeg mig bare over, at vi i Danmark har atleter, der er vant til at forholde sig til forandringer og til deres egen situation. Vi opdrager vores atleter til selv at kunne finde løsninger. De nøjes ikke bare med at få et færdigt program stukket i hånden, men tager selv ansvar for deres karriere og deres udvikling. Samtidig er hele deres dagligdag ikke bundet op på eliteidræt. Vi udfordrer hele tiden atleterne på at kunne navigere som samfundsborgere og på at have et helt liv, så de ikke bliver smadret af skader eller formdyk. Det sigte kan kun være en fordel og en stor hjælp for øjeblikket, for så har de noget andet at falde tilbage på.«