Dansk OL-deltager parat til tage coronavagter på sygehus: Tidspunktet er kommet til, at alle sætter egne behov til side

Maratonløberen Thijs Nijhuis vil melde sig frivilligt, hvis der bliver brug for medicinstuderende, selv om der blot er fire måneder til OL.

Artiklens øverste billede
Thijs Nijhuis fra Viborg er kvalificeret til OL med en tid på 2.10,57., men han er også medicinstuderende. Foto: Finn Frandsen/Ritzau/Scanpix

Løberen Thijs Nijhuis er lige nu i gang med at forberede sig på sit livs helt store mål, OL i Tokyo, hvor han er kvalificeret på maratondistancen. Der er godt fire måneder, til legene begynder, og han er ved at bygge sin form op, så han kan toppe ved OL.

Alligevel er han parat til at give en hånd med, hvis det danske sundhedsvæsen i de kommende måneder bukker under på grund af presset fra coronapatienter. Ud over at være eliteløber er han også medicinstuderende ved Aarhus Universitet.

Jeg har i mange år levet et egocentrisk liv, det gør man som elitesportsmand, men tidspunktet er kommet til at alle sætter egne behov til side. Situationen er alvorlig.

Thijs Nijhuis, dansk OL-deltager på maraton og medicinstuderende

Vil melde sig frivilligt

»Hvis mange bliver syge, og der går fuld virak i den, kan der blive brug for de studerende. Hvis vi får besked på, at vi skal indgå, vil jeg naturligvis indgå på lige fod med alle andre. Hvis vi får et valg, om man vil melde sig frivilligt, så vil jeg melde mig,« siger Thijs Nijhuis.


Også selvom det bliver hårdt, og du risikerer at blive smittet, og det kan gå ud over dine OL-forberedelser?

»Lige nu kommer andet i første række, selv om jeg som sportsmand har kæmpet i mange år for at nå det her mål. Jeg har i mange år levet et egocentrisk liv, det gør man som elitesportsmand, men tidspunktet er kommet til, at alle sætter egne behov til side. Situationen er alvorlig,« siger Thijs Nijhuis.

Hvis det danske hospitalsvæsen kommer under pres i de kommende måneder på grund af mange corona-indlæggelser, kan medicinstuderende, der er længere end 8. semester, komme til at indgå i et nødberedskab. Det kan blive både frivilligt eller obligatorisk. Og Thijs Nijhuis fortæller, at han indgår på samme vilkår som de øvrige, selvom han er kvalificeret til OL, der begynder om godt fire måneder.

Ikke bekymret

Han gør alt, hvad han kan for ikke at blive smittet, men han frygter ikke selv at få virussen.

»Jeg er ikke selv bekymret. Jeg skal nok komme igennem den virus, hvis jeg får den. Det er de ældre, de svækkede, og dem, der er syge i forvejen, som løber den største risiko. Derfor skal vi sørge for, at de ikke får smitten,« siger løberen.


Men hvis du bliver smittet, kan du ikke træne?

»Nej, men det kommer jeg igennem. Jeg var også syg fem dage godt to måneder før VM sidste år, og det klarede jeg også,« siger Thijs Nijhuis.

Mandag og tirsdag i denne uge var han på hjerteafdelingen på Aarhus Universitetshospital i Skejby som en del af et såkaldt klinikophold, der er obligatorisk, når man er i gang med medicinstudiet. Men tirsdag eftermiddag blev alle studerende sendt hjem, da al fokus er på at gøre hospitalet klar til at kunne modtage coronapatienter.

Ikke optimalt at bo i byen

Så lige nu går Thijs Nijhuis hjemme. Han er i gang med at trappe sin træning op frem imod OL, og i sidste uge løb han fem-seks gange. Det foregår alene. Al fællestræning med AGF Atletik er blevet aflyst.

»Jeg er heldig som løber stadig at kunne passe min træning,« siger Thijs Nijhuis.

Han bor i Aarhus, og løbeturene foregår ofte i området omkring Ceres Park og Marselisborgskovene, men det er ikke optimalt i denne situation, mener løberen.

»Jeg overvejer at rykke i et sommerhus i Vestjylland, så jeg bedre kan træne alene. For det første er det dumt i forhold til smittefaren at løbe forbi 50 andre på en løbetur. Og det er også et forkert signal, at jeg som elitesportsmand og sundhedsfaglig viser mig for meget offentligt i stedet for at være totalt isoleret, da det er det eneste rigtige at gøre i denne situation. Jeg vil hellere løbe alene rundt i en skov i Vestjylland, så det prøver jeg at få arrangeret,« siger Thijs Nijhuis.

Desuden er bylivet ikke optimalt af hensyn til smittespredning.

»Jeg bor i en opgang med 16-20 andre, som bruger samme indgangsdør. Og der er en potentiel smitterisiko på håndtag og gelænder osv.,« siger han.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.