Tidligere elitechef undskylder over for danske svømmere

En rapport om forholdene for elitesvømmere retter kritik mod svømmeunion og tidligere elitechef Lars Sørensen.

- Jeg vil gerne klart og tydeligt sige, at jeg er rigtig ked af de oplevelser, som svømmerne har haft. Jeg påtager mig til fulde min del af ansvaret, og jeg vil gerne undskylde til svømmerne for de ubehagelige oplevelser, de har haft.

Sådan siger den tidligere elitechef i Dansk Svømmeunion Lars Sørensen i en skriftlig kommentar til Ritzau efter offentliggørelsen af en rapport fra Kammeradvokaten, der kritiserer forholdene for danske elitesvømmere.

Lars Sørensen var elitechef fra 2003 til 2012. I samme periode var Mark Regan og siden Paulus Wildeboer landstræner.

Regan og Wildeboers træningsmetoder blev af en række nuværende og tidligere elitesvømmere kritiseret i en DR-dokumentar sidste år.

Dokumentaren førte til, at en undersøgelse blev iværksat af Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund i samråd med Kulturministeriet.

Fredag kom resultaterne af undersøgelsen. Kammeradvokatens rapport fortæller om betydelige ledelsessvigt hos Dansk Svømmeunion - og i Team Danmark fra 2003 til 2013.

I stort set hele perioden var Lars Sørensen altså elitechef i unionen.

- Jeg kan i bakspejlet se, at jeg ikke har haft tilstrækkeligt fokus på den opfølgende del af min ledelse. Jeg har over for de svømmere, som har haft de oplevelser, ikke været grundig nok i min tilsynspligt. Det er jeg rigtig ked af.

- Jeg er også nødt til at slå fast, at jeg med mit personlige værdisæt, mine etiske holdepunkter og mit moralske kompas med mig selv med sikkerhed ved, at jeg ikke stiltiende og uden handling har accepteret de kritisable forhold, som svømmerne beskriver.

Dansk Svømmeunion vedtog i 2005 retningslinjer, der forbød offentlige vejninger, men ifølge mange af svømmerne fortsatte metoderne helt frem til 2012.

Lars Sørensen erkender, at der skulle være gjort mere fra svømmeunionens side. Han kalder svømmeunionen og Team Danmarks mål i 2002 for meget ambitiøse. Der skulle nås nye højder internationalt.

- Det nåede vi, vi fik skabt en ny guldalder. Men de fleste – også jeg – kan i dag se, at prisen for svømmerne var alt for høj, og at den kulturelle og værdimæssige afstand til de udenlandske trænere var for stor, siger han.

- Selv om det på ingen måde skal lyde som en undskyldning, er det en balanceakt at lede inden for elitesporten. International elitesport er i sin grundnatur hård, altopslugende og kompromisløs.

- Det handler om at gå til grænsen af sin ydeevne, men vi gik i for mange tilfælde over grænsen, siger han.

Den tidligere elitechef tilføjer, at han ikke har yderligere kommentarer til svømmesagen.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.