Fortsæt til indhold
Sport

Der er ikke så meget brok med Backman

Efter et halvt års pause er AGF’s anfører tilbage. Det kunne ses allerede i hans første kamp. Og nej, han overvejede aldrig at stoppe karrieren i sin lange pause.

Niklas Backman har en evne til at vinde de fleste hovedstødsdueller, se bare denne tvekamp mod Christian Jakobsen fra Sønderjyske. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Det ligger ikke til Niklas Backman at beklage sig. Der er ellers nok, svenskeren kunne brokke sig over. For det første, at han i et halvt års tid ikke har spillet fodbold for AGF, hans hovederhverv, på grund af en hjernerystelse.

For det andet, at da han langt om længe blev parat til at spille kampe, måtte finde sig i at sidde på bænken og se andre sparke og heade i det aarhusianske midterforsvar. Og da han så – i kamp nummer fem i denne sæson – blev foretrukket til startopstillingen, skulle han efter den opslidende aften i Haderslev aflevere en urinprøve til dopingkontrollen.

Ikke lige det man har behov for sent mandag aften, når det eneste, man har brug for, er at få benene i vejret og pulsen ned efter halvanden times fodbold, som endte 0-0 i Sønderjyske.

Men som sagt, Niklas Backman beklager sig ikke.

»Jeg var nogenlunde hurtigt, men jeg skulle lige vente på Jón,« griner Niklas Backman om dopingtesten i Haderslev, som også holdkammeraten Jón Dagur Thorsteinsson blev udtaget til.

»Det var sjovt at være tilbage i Superligaen. Det har jeg virkelig set frem til. Det gik okay. Jeg havde et par situationer i første halvleg, hvor jeg manglede lidt fornemmelse for bolden. Men det blev bedre og bedre i løbet af kampen,« siger den svenske midterforsvarer.

Jeg er endnu ikke i topform. Jeg håber, at jeg bliver bedre og bedre.
Niklas Backmann, AGF'er, efter sit comeback.

Fra sæsonstarten har Niklas Backman i praksis været i stand til at spille for AGF, men AGF-træner David Nielsen foretrak duoen Frederik Tingager og Jesper Juelsgård. Lige indtil kampen mod Sønderjyske, da Backman erstattede Tingager.

»Jeg har været ude længe, og så kan man ikke forvente at gå direkte ind på holdet. Dem, der har spillet i forsvaret, har gjort det godt. Selvfølgelig vil jeg spille, men det er en del af fodbolden,« siger Niklas Backman, som med et grin afviser, at han har været indebrændt over ikke at have fået chancen.

I teorien har Niklas Backman været holdets anfører, men det kan man ikke være fra bænken, hvorfor andre har vikarieret.

»Jeg har stadig haft et ansvar for at få holdet til at fungere. Jeg har forsøgt at hjælpe dem, der spiller, og det er gået godt. Man er nødt til at være professionel, når man får holdopstillingen og kan se, at man ikke skal spille. Så skal man bakke op om holdet. Det er vigtigt,« understreger han.

Niklas Backman har stadig to års aftale med AGF, og det har slet ikke været inde i hans overvejelser, at han skulle lokalisere et andet sted at spille, da han ikke fik minutter på banen.

»Nej, slet ikke. Jeg er her, hvor jeg vil være. I AGF. Og så lang tid har jeg ikke siddet på reservebænken. Jeg fik et par kampe på reserveholdet, og så har jeg trænet med de andre gennem længere tid,« forklarer han.

Hans seneste kamp, indtil mandag, var faktisk mod Sønderjyske i februar i år.

»Det har været en hård periode. Jeg troede hele tiden, at jeg snart var parat. Det føles ikke som om, der er gået seks måneder. Heldigvis mærker jeg ikke noget til hjernerystelsen, og det er jeg meget, meget glad for.«

Læs også

I sit comeback mod Sønderjyske sparede han ikke sig selv i duellerne, heller ikke i luftspillet.

»Man kan da godt være lidt tung i hovedet efter en kamp, men det tror jeg, at alle fodboldspillere kender. Jeg havde virkelig mange hovedstødsdueller,« siger han.

Sidste sæson fik han delvist spoleret af en virus, og pludselig begyndte mange at tale om, hvorvidt der var mere fodbold i den ellers hårdføre svensker.

»Jeg troede altid, at jeg kunne spille ugen efter. Men sådan gik det ikke. Det tog meget længere tid, end jeg havde regnet med. Men jeg har aldrig tænkt på at stoppe. Mange har snakket om det. Måske er det mig, der er dum, men jeg har altid fokuseret på at komme tilbage,« griner han efter at have overstået sin første superligakamp i seks måneder.

Læs også

»Jeg er endnu ikke i topform. Jeg håber, at jeg bliver bedre og bedre. Kampen mod Sønderjyske passede fint til mig. Der var mange dueller og en stærk modstander i Mart Lieder. Det var en dejlig første kamp, og det var skønt, at vi holdt nullet. Men nu skal vi til at vinde kampene.«