Et kig ind på første klasse
First class er den ultimative luksus i luften, men kun en lille håndfuld flyselskaber binder an med denne über-luksus, som kan få selv passagerene på business class til at stirre misundeligt.
Har du nogensinde spekuleret over, hvordan livet er på de fine pladser oppe foran i flyet? De dér store, flotte stole med masser af plads, som man passerer og kigger misundeligt på, mens man kæmper sig frem til sæde 67B. Så læs videre, for der findes noget som er endnu vildere end den business class-kabine, du gennes forbi på vej ned til din egen plads.