24 timer i Porto
Portugals næststørste by emmer af fordums storhed med forgyldte facader og storladne jernbroer over Duoro-floden, hvor portvinsskibene, der sejlede vintønder til byen, stadig ligger fortøjet. Velkommen til et døgn i portvinsentusiasternes paradis.
Kl. 10: Portvinstur og -smagning fra morgenstunden
Alle portvinsproducenternes hovedkvarterer ligger i Porto, så det kan være svært at vælge, hvilket man vil besøge. Medmindre man har en personlig favoritportvin hjemmefra, som man gerne vil lære mere om, så tag ud til Graham’s. Her får man hele pakken med både smagninger, gode anekdoter, en tur i vinkælderen…