Romantiske bidder af Tyrkiet

Det kølige hav vinder over morgensolen og får kuldegysningerne til at efterlade deres små, men tydelige tegn på vores kroppe. Solen er netop stået op over Tyrkiets Bodrumkyst og har malet himlen over vores hotel. Vi skal have vores morgendukkert, så vi kan gøre os ekstra fortjent til morgenmadsbuffeten og dagens udflugt. Vi er helt alene i det grønne, kølige, men meget stille vand, som kun bevæger sig i takt med vores svømmetag. Det er perfekt at starte dagen med en romantisk morgensvømmetur og få endorfinerne sat i kog. Vi går op på den ovalformede badeplatform, som er vores foretrukne badespot fra hotellet.

Herfra er der en stige ned til vandet, så man undgår den stenede start fra strandbredden. Og så er der gode liggestole og parasoller til dem, der kommer tidligt. Fra badebroen er der panoramaudsigt til både havet og de ubeboede øer ikke langt derfra. Men udsigten til hotellet er også interessant. Hotellet hedder Yelken, hvilket betyder ”at sejle.” Ved nærmere eftersyn lægger vi mærke til, at hotelbygningen er designet som et skib med et dertilhørende sejl i forgrunden.

Pludselig giver det mening, at personalet går med sejleruniform. Mens en af de såkaldte ”hotelmatroser” sørger for at holde den luksuøse badeplatform ren og nydelig, tørrer vi vores kuldegysninger af med håndklæderne, slikker lidt morgensol og tager en slurk af vores juice. Så går vi op på hotelværelset for at skifte tøj. Efter den sene og store morgenbuffet, som i vores tilfælde består af fetaost, friske urter og frugter, græsk yoghurt, oliven, grøntsager, pandekager, røræg og forskellig slags kød går vi ud til hotellets hovedindgang, hvor en bus henter os. Vi skal opleve oldtidsbyen Efesos i solnedgang.

Aftenromantik i Efesos

Lige så snart vi stiger af bussen og kommer ind gennem indgangen til Efesos, bliver vi sat tilbage i tiden til omkring år 550 før Kristus. Den marmorbelagte hovedgade og nogle af de majestætiske bygninger og statuer er, trods jordskælv, utrolig godt bevaret. Det føles som at befinde sig midt i datidens by. Det eneste, der mangler, er datidens mennesker og lugte.

Dengang levede her omkring en kvart million mennesker, hvilket gjorde det til en af de største byer i middelhavsområdet. Men denne dag har vores gruppe nærmest byen for os selv, fordi det er sidst på eftermiddagen. Solen er ved at gå ned og om nogle timer efterlader den ruinerne i månelysets skær. Udsigten fra marmorstien, som er hævet over det meste af byen, rækker helt ud til de nærmeste bjerge.

Det er kun en tredjedel af byen, der er gravet ud indtil videre, så de omkringliggende bjerge og landskaber gemmer stadig på mange hemmeligheder. Den stilhed, der hviler over ruinerne, gør oplevelsen mere intens. Vi følger efter guiden, der forklarer, at Jomfru Maria angiveligt skulle have opholdt sig i Efesos. Guiden viser os også det gamle vandsystem, lægernes huse, persernes grave og ikke mindst det helt igennem storslåede bibliotek, der dengang var det tredjestørste i verden. Vi får tid til at gå alene hånd i hånd ind og ud af gyder, ruiner porte og huse.

Vi forestiller os, hvordan folk levede den gang. Da vi når hen til det gigantiske amfiteater med plads til ca. 20.000 mennesker, kan vi nyde solens afsked med dagen fra en af siddepladserne øverst oppe. Her har mange af datidens par også siddet og nydt udsigten over byen og bjergene. Vi bliver helt stolte af at være her sammen. Stolte af, at mennesket har kunnet bygge så store underværker helt uden maskiner.

Hamam er ren forkælelse

Næste dag har vi valgt at glemme alt om fortiden og vælger i stedet at forkæle os selv med en omgang tyrkisk bad og massage. Et tyrkisk hamam var i gamle dage et traditionelt mødested, hvor man mødtes, slappede af og blev rene samtidig. Vi har dog valgt et hamam, hvor vi kan få hele oplevelsen for os selv.

Inde i det marmorbelagte damprum venter to massører os. En mandlig massør til manden og en kvindelig til kvinden. Man kan dog selv vælge, hvilket køn man vil masseres af. Vi lægger os ved siden af hinanden på den varme marmorplade. Vi lukker øjnene, indånder dampen og nyder den lidt hårde skrubbemassage, der efterlader vores hud så blød som en frisk fersken. Før vi ved af det, er vi dækket helt ind i kæmpe sæbebobler. Vi slapper fuldstændig af i de store bobler, vores kroppe befinder sig i. For et øjeblik glemmer vi massørerne, der ikke siger meget, mens de nænsomt smuldrer vores muskler i deres hænder.

Når de mener, vi er rene, skyller de sæben af os med varmt vand fra en balje. Så er vi klar til at blive sendt i det almindelige massagerum for at stresse endnu mere af.

Mere luksus for sjælen

Helt rene, både på krop og i samvittighed, tager vi tilbage på hotellet for at adlyde vores sultne maver. Frokostbuffeten lokker med blandt andet forskellige gryderetter, grillet fisk, aubergineruller med kød og ost, fyldte pebere og vinblade, bulgursalat, frisk mynte, persille, forskellige oliventyper, suppe, kartofler, ris og utallige farverige desserter. Derudover kan man få kokken til at tilberede ens yndlingspastaret, mens man ser på. Det hele kan skylles ned med vin, øl, vand, sodavand, te eller kaffe ad libitum. Efter en eftermiddag på nogle af molens bedst placerede liggestole, en cykeltur på vandcyklen, et par drinks og lidt snack, er vi klar til dagens anden udflugt: en solnedgangstur på en af de store gületbåde. Disse gületbåde er tosejlstræbåde, der konstrueres i Bodrum-området. De kan være mellem 14-35 meter lange. I dag bliver de mest brugt af ivrige turister, der som os ikke kan nøjes med at se solnedgangen fra strandbredden.

All Inclusive-ferie har mange ansigter

Efter kun to dage føler vi os allerede hjemme på hotellet, fordi personalet genkender os, og fordi vi snakker med de samme par. Men vi finder ud af, at der er forskellige opfattelser af, hvad en god, eksklusiv ferie skal bestå af. Vores fortolkning af en eksklusiv parferie er at nyde hotellets mange lækre goder. Men det er også at opleve lokalkulturen og naturen. Til sammenligning foretrækker det hollandske par i 50’erne at ligge på stranden hele dagen. Det unge tyske par er ikke særlig meget anderledes, mens det unge engelske par, vi mødte på gületbåden, gerne vil på udflugter, men synes, det bliver dyrt i længden, fordi udflugterne ikke er inkluderede. Det svenske par i 60’erne, som vi mødte på vej til lufthavnen, havde været på to udflugter og syntes, det var passende. Vi møder også Ridvan, en tyrkisk tour manager, der har været i rejsebranchen i mange år. Han mener, at der skal være tid til nogle udflugter, selv om man bor på All Inclusive:

»Det er rigtig godt for lokalmarkedet, hvis All Inclusive-gæsterne kommer lidt ud fra hotellet og tager på udflugter. På den måde hjælper de både lokaløkonomien og ser lidt af landets kultur.«

Det giver os god samvittighed til at tage flere store bidder af det søde, eksklusive liv. Det bliver både til jeepsafari i bjergene, en dagstur til Kos og en udflugt til Dalyans fortryllende deltaområde. Men vi må indrømme, at vi ikke kunne have været så mange steder, hvis ikke vi havde haft et par fridage og et All Inclusive-hotel som base. Et sted, hvor alting står klart, når man har brug for det. Et sted, hvor tjenerne ved, hvad man fortrækker at drikke. Og hvor det er helt okay bare at have fødderne oppe lige så længe man vil.