Sygemelding fik Hannah Kongsgaard til at få øjnene op for anderledes rejseform
Det kan være både livsbekræftende og udmattende at rejse, og 28-årig globetrotter har måttet ændre sine rejsevaner efter et sygdomsforløb.
I sine sabbatår rejste Hannah Kongsgaard et par måneder til Thailand og Australien på den klassiske backpackertur, men rejsetrangen var langtfra mættet. Den unge kvinde fra Værløse i Nordsjælland drømte om at se hele verden, men trods en uændret rejselyst ser tingene en anelse anderledes ud i dag.