Fortsæt til indhold
Rejser

Kaldes for »pariserghettoen i sneen«: Et brutalistisk værk i Alperne er blevet valfartssted for en bestemt gruppe nørder

Urbane lejlighedskarréer i beton, der lå milevidt fra den traditionelle alpearkitektur, gjorde ikke Les Menuires til en succes fra dag ét. Snarere tværtimod. Kritikken haglede ned. Ikke desto mindre har skiresortet fejret sit 60 års jubilæum – stolt over sin oprindelige, prisbelønnede arkitektur.

Hanne Høiberg
Selv om Les Menuires anno 2023 også består af træbeklædte bygninger i châletstil, dominerer den modernistiske arkitektur fra 1960’ern e og 70’ne stadig i La Croisette-bydelen. Foto: Vincent Lottenberg

Enten elsker man det for sin geniale beliggenhed i 1.850 meters højde midt i det kæmpestore franske skiområde Les 3 Vallées. Eller kalder det betonbrutalisme af værste skuffe og holder sig langt væk.

Medmindre man som arkitekturfreak anerkender de grå betonkarréer placeret på langs og i højden som forbillede inden for modernistisk arkitektur …