Disse fem vilde ø-nationer i Stillehavet byder på en meget anderledes ferie
Stammefolk, fiskende grise, muslingeskalspenge og fænomenale strande. Landene i Stillehavet er helt unikke og byder på masser af eksotiske overraskelser og eventyr.
Langt ude i Stillehavet – nogenlunde så langt væk fra Danmark, som man kan komme – ligger en række eksotiske ø-nationer. Ud over Australien og New Zealand byder kontinentet Oceanien nemlig på intet mindre end 12 andre selvstændige nationer.
Landene hører til klodens mindst besøgte, og der er kun få flyforbindelser dertil.
Når man først når frem, belønnes man til gengæld med helt særegne oplevelser.
Her har vi udvalgt fem af dem beliggende i henholdsvis Polynesien, Melanesien og Mikronesien. Og bud på, hvad man skal spise og drikke.