Vestdanmark er klar til at pakke kufferten, viser ny undersøgelse

Undersøgelse foretaget for Billund Lufthavn viser, at mange har et opsparet behov for at rejse, og størsteparten af de adspurgte har råd til at rejse enten lige så meget eller væsentligt mere end i 2019.

Artiklens øverste billede
Særligt charterferier og city breaks er i høj kurs i år ifølge undersøgelse foretaget for Billund Lufthavn. Her er vi på Mallorca. Foto: Getty Images

Hvis covid-19 og rejsevejledningerne ellers tillader det, så er 58 pct. af vestdanskerne klar til at flyve på sommerferie allerede i år. Det viser en undersøgelse, som Silverbullet Research har foretaget for Billund Lufthavn.

Undersøgelsen her understøtter vores håb og forventning om, at vi til sommer kan nå op på omkring 50 pct. af passagererne for juli og august måned.

Analysen, der har skullet afdække vestdanskernes behov for at rejse, efter de nuværende restriktive rejsevejledninger lempes, viser desuden at en tredjedel af vestdanskerne har et væsentligt større behov end normalt for at komme ud at rejse. En anden tredjedel har samme rejsebehov som i 2019.

Økonomien blandt vestdanskerne er høj, og flere har endda bedre økonomi til at rejse i år, end de havde 2019. Hele 84 pct. af de adspurgte har økonomi til enten at rejse lige så meget som eller væsentligt mere, end de gjorde 2019.

»Efter 13 måneder med lockdown kan man som aktør i rejsebranchen godt være interesseret i at finde ud af, hvordan landet ligger, og der er heldigvis håb at spore i den her analyse. Det vi især hæfter os ved, er at en tredjedel af de adspurgte er klar til med det samme at flyve, når det de får mulighed for det, og generelt siger 58 pct. at de er klar til at rejse på sommerferie til udlandet allerede i år. Lige nu ligger vi på indeks 6-7 stykker i forhold til 2019, men undersøgelsen her understøtter vores håb og forventning om, at vi til sommer kan nå op på omkring 50 pct. af passagererne for juli og august måned i forhold til 2019,« fortæller Jesper Klausholm, marketingchef i Billund Lufthavn.

»Vores branche har været enormt hårdt ramt, og i Billund Lufthavn har vi måttet sige farvel til en tredjedel af vores medarbejdere, og mange i Danmark har stiftet bekendtskab med lønkompensation og arbejdsdeling eller anden lønnedgang. Derfor er det glædeligt, at 84 pct. af de adspurgte fortæller os at de har en økonomi, der minder om den de havde i 2019,« fortsætter Jesper Klausholm.

Der tegner sig ifølge undersøgelsen også en anden tendens: Det er særligt charterferier og city breaks i Syd- og Centraleuropa, der er attraktive, mens populære rejsemål uden for Europa primært er i Asien og Nordamerika.

Cirka halvdelen af vestdanskerne i analysen forventer dog at holde ferie hjemme i Danmark i år, mens den anden halvdel håber på en kombination med ferie hjemme og i udlandet, hvis rejsevejledningerne vel at mærke giver mulighed for dette.

»Det stemmer fint overens med undersøgelser som Visit Denmark har lavet tidligere i år,« forklarer Jesper Klausholm til Jyllands-Posten.

Karantæne, en større risiko end sygdom

Fire af fem deltagere i undersøgelsen er meget eller temmelig enige i, at karantæne er største risiko under rejsen. 70 pct. frygter at blive smittet under rejsen, mens 66 pct. frygter at skulle i karantæne efter hjemkomsten til Danmark.

67 pct. af deltagerne i undersøgelsen vægter særlig højt, at der ikke er karantænekrav ved ankomsten til destinationen eller ved hjemkomsten.

Af andre ønsker for destinationen er, at der er et lavt smittetryk det pågældende sted, og at der er givet grønt lys i forhold til de danske rejsevejledninger. At smitteniveauet er lavt på rejsemålet, prioriteres af 61 pct. af deltagerne i analysen.

At den rejsende selv er færdigvaccineret, er vigtigt for 56 pct.

Billund Lufthavn regner først med i 2024 at nå samme niveau som i 2019.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.