På Telemarkskanalen sejler man ind i landet og op i højderne
Telemarksområdet i Sydnorge rummer en af de mest spektakulære vandveje i Europa, hvor smukke gamle kanalskibe sejler fra kysten og ind til Dalen, som er et godt udgangspunkt for ture ud i de dramatiske fjeldlandskaber.
Det føles næsten som en meditativ handling at sejle gennem Telemarkens kanaler og sluser om bord på en af de gamle både, der akkurat kan lirke sig ind i slusen med en fingerbreddes nøjagtighed, inden porten lukker sig bag båden. Porten lukkes manuelt via store vippearme, der betjenes af studentersommerjobbere, der garanteret får øget muskelmassen i…