Blå bjørne og moderne cowboys i The Mile High City
Denver er USA’s højest beliggende storby, og Colorados hovedstad byder på store gadekunst-, kultur-, øl- og musikoplevelser – alt sammen tilsat lidt oldschool wild west-stemning.
Denver er den by i USA med flest solskinstimer, så det er oplagt at kaste sig over udendørs oplevelser, når man opholder sig i byen.
Jeg svinger mig derfor op i cykelsadlen og kører sammen med to andre danske rejsejournalister ad Cherry Creek Trail over byens broer og langs dens floder, gennem Confluence og Washington Park. Det er nemlig her, man kan…