Tidligere statsminister: Troels Lund Poulsen er ikke en hæderlig person
Få dage før danskerne skal i stemmeboksen, stempler tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt ind i valgkampen. Venstres formand er i hendes optik ikke værdig til at lede Danmark.
De er uenige om en masse politik.
Hun har været statsminister for en rød regering. Han vil gerne være det for en blå regering.
Men det er ikke dét, det handler om.
Det handler om, hvordan han agerede for mange år siden. Inden hun selv blev statsminister.
Af den grund er han ikke værdig til den dag i dag at bestride embedet som Danmarks statsminister.
Det mener i hvert fald Helle Thorning-Schmidt, som få dage før danskerne skal i stemmeboksen, taler direkte ud af posen.