Fakta: V-bagland peger på flere regeringskombinationer
Op til Venstres landsmøde er partiets bagland blevet spurgt til, hvilken blå regering, der er mest oplagt.
Næste folketingsvalg skal holdes senest i juni 2019.
Skal Venstre gå til valg på at fortsætte VLAK-regeringen - eller en VDF-regering, som Dansk Folkeparti har lagt op til?
Op til Venstres landsmøde har Ritzau udsendt en rundspørge til 870 byråds- og regionsrådsmedlemmer samt lokalformænd. 260 har svaret. Dermed er den ikke repræsentativ, men den giver et fingerpeg om baglandets holdning.
* DF-formand Kristian Thulesen Dahl er klar til at gå i regering efter næste valg. Han finder det mest logisk med en VDF-regering. Er du enig i, at det er den mest oplagte borgerlige regeringskonstellation?
- Ja: 98
- Nej: 103
- Ved ikke: 59
* Anser du Dansk Folkeparti for at være et regeringsdueligt parti?
- Ja: 177
- Nej: 51
- Ved ikke: 32
* Skal Venstre gå til valg på at fortsætte VLAK-regeringen?
- Ja: 105
- Nej: 67
- Ved ikke: 88