Overblik: Her er Lars Løkkes politiske nederlag

Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen (V), vil ikke være statsminister for enhver pris.

- Hvis jeg skal være statsminister, skal jeg have plads til at føre min politik ud i livet, og selv om jeg godt ved, at alle skal give og tage, og at Venstre ikke har monopol på sandheden, så er der nogle betingelser, som jeg vil insistere på er opfyldt.

Sådan sagde den nuværende statsminister for tre år siden i et interview med Berlingske.

Søndag meddelte Løkke, at VLAK-regeringen dropper at hæve pensionsalderen. Dermed indkasserede Løkkes regering endnu et politisk nederlag, efter at han tilbageerobrede statsministerposten i 2015.

Her er et overblik over nederlagene:

Pensionsalder

V-regering havde som ambition at hæve pensionsalderen med et halvt år fra 67 til 67,5 år.

Ambitionen om at hæve pensionsalderen blev videreført i VLAK-regeringen. Men søndag konstaterede Løkke, at der ikke er politisk opbakning til at have pensionsalderen yderligere.

Boligskat

VLAK-regeringen havde foreslået, at alle boligejere skulle betale 0,6 procent i ejendomsværdiskat - uanset boligens værdi. En såkaldt flad boligskat.

Men den ambition blev droppet efter en række forhandlinger. Det kunne finansminister Kristian Jensen (V) i sidste måned meddele. Sidenhen blev der lavet en aftale om boligskat med andre vilkår.

Politiskole

Den nye politiskole i Vestdanmark skulle oprettes fra bunden i Herning. Det sagde V-regeringen. Og det blev også skrevet ned i regeringsgrundlaget hos VLAK.

Men Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti strittede imod. Der var ikke brug for nybyggeri.

Det endte med, at justitsminister Søren Pape Poulsen (K) i januar kunne fortælle, at politiskolen placeres i eksisterende bygninger i Vejle.

2025-plan

Inden VLAK-regeringens fødsel, lancerede V-regeringen en stor 2025-plan. Den indeholdt blandt andet en hævelse af pensionsalderen, SU-stramninger og skattelettelser.

I slutningen af oktober sidste år meddelte Løkke, at forhandlingerne om V-regeringens 2025-udspil var gået i hårdknude.

Kort tid efter indlemmede Løkke Liberal Alliance og De Konservative til det, der i dag kendes som trekløverregeringen.