Annonce
Politik

Seks »hadprædikanter« får indrejseforbud til Danmark

Udlændinge- og Integrationsministeriet har nu offentliggjort sin sanktionsliste over rabiate religiøse forkyndere.

Tirsdag offentliggøres en sanktionsliste over omrejsende, udenlandske, religiøse hadprædikanter, der nægtes adgang til Danmark. Foreløbigt er seks personer på listen. Arkivfoto: Jens Dresling/Polfoto

Seks navngivne personer er indtil videre kommet på regeringens officielle sanktionsliste over udenlandske, religiøse »hadprædikanter«, der nægtes adgang til Danmark.

Listen er netop blevet offentliggjort af Udlændinge- og Integrationsministeriet. Den skal sende et klart signal om, at »omrejsende rabiate religiøse forkyndere, som søger at undergrave vores demokrati og vores grundlæggende værdier om frihed og menneskerettigheder, ikke er velkomne i Danmark,« lyder det i pressemeddelelsen.

DF kræver fængsel for invitationer til radikale imamer

Udlændingeminister Inger Støjberg (V) har offentliggjort de seks personer med navn og billede på sin Facebook-profil.

»Som det første land i verden, nægter vi nu offentligt navngivne hadprædikanter adgang. De vil blive afvist og sendt ud igen, hvis de forsøger at indtrænge i Danmark,« skriver hun på Facebook og uddyber i pressemeddelelsen:

»Regeringen vil ikke acceptere, at hadprædikanter kommer til Danmark for at prædike had mod det danske samfund og for at indoktrinere andre til blandt andet at begå vold mod kvinder og børn, udbrede ideer om et kalifat og i det hele taget undergrave vores grundlæggende værdier. Derfor er jeg selvfølgelig også meget tilfreds med, at det nu bliver tydeligt for enhver, at disse personer ikke er velkomne i Danmark,« siger hun i pressemeddelelsen.

Den offentlige, nationale sanktionsliste er en del af den politiske aftale fra foråret 2016 indgået mellem Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti.

En udlænding kan blive optaget på den nationale sanktionsliste, hvis han eller hun i sit virke som religiøs forkynder har udvist en adfærd, der giver grund til at tro, at udlændingen vil udgøre en trussel mod den offentlige orden i Danmark. Derudover skal der være en vis sandsynlighed for, at udlændingen vil rejse ind i Danmark.  

Udlændinge med opholdstilladelse i Danmark, eller som er omfattet af EU-reglerne, kan ikke optages på listen.

Indrejseforbuddet varer i to år.

De seks bandlyste personer på den danske sanktionsliste er fra venstre mod højre: Mohammed bin Abd al Rahman bin Mohamad al Arefe, Terry Jones, Bilal Philips, Mohammed Rateb Abdalah Al-Nabulsi, Salman Bin Fahad al-Quda og Kamal El-Mekki.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Erdogan kan få en overraskelse fra kurderne i morgen

Harun Demirtas
Erdogan har god grund til at frygte kurdernes stemmer. De risikerer at gøre hans politiske liv meget, meget besværligt.

Blog: Vil Jarlov omfavne cannabisproducenterne?

Majbritt Maria Nielsen
Den nye erhvervsminister har kaldt godkendelse af medicinsk cannabis for populisme, men nu er produktionen i gang, så man kan passende spørge ministeren, om han glæder sig til samarbejdet.

Blog: Drømmemåling til Sverigedemokraterne på 28,5 pct.

Morten Uhrskov Jensen
Det svenske rigsdagsvalg den 9. september kan vende svensk politik op og ned for altid.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her