Fortsæt til indhold
Politik

Overblik: Statsejede virksomheder der blev solgt

Det vil ikke være første gang, at statsejede selskaber bliver solgt, hvis regeringen gennemfører sine planer.

/ritzau/

Trekløverregeringen har ambitioner om at sælge ud af statsejede virksomheder. Gennem tiden er flere store selskaber blevet solgt.

Herunder er et udpluk af de største handler.

* 2013: Dong Energy. Den danske stat solgte 19 procent af aktierne i Dong Energy til Goldman Sachs for otte milliarder kroner. Samtidig købte pensionsfonden ATP og pensionsselskabet PFA aktier for tre milliarder kroner.

* 2007: Scandlines. Den danske stat solgte sammen med Deutsche Bahn AG samtlige aktier til et britisk-tysk konsortium for 11,6 milliarder kroner.

* 2005: Post Danmark. Den danske stat solgte 25 procent af aktierne. 22 procent blev købt af CVC Capital Partners for 1,27 milliarder kroner.

* 1997: Tele Danmark. Den danske stat solgte 42 procent af Tele Danmark til Ameritech for 21 milliarder kroner. Året efter blev resten af statens aktier solgt.

* 1991: Statsanstalten for Livsforsikring. Den danske stat solgte Statsanstalten for Livsforsikring til Baltica for 4,3 milliarder kroner.

Kilder: Transport- og Bygningsministeriet, Børsen, Ritzau.