Regeringen åbner for at tillade dansk forskning i atomkraft

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) vil dog endnu ikke svare på, om der så også skal bygges testreaktorer.

Artiklens øverste billede
Det radioaktive grundstof thorium bruges bl.a. til at udvikle nye typer atomkraftværker. Det kan også bruges til medicinske apparater og produktion af syntetiske brændstoffer, fortæller Bent Lauritzen, afdelingschef på DTU Nutech. Foto: AP

Det skal være muligt for danske forskere at udvikle en ny type atomkraft, som bruger grundstoffet thorium som brændsel, mener den nye VLAK-regering.

I regeringsgrundlaget står, at »regeringen vil fjerne eventuelle barrierer for forskning i thoriumbaserede teknologier«.

I dag er det i praksis ikke muligt at få midler til at forske i atomkraft i Danmark. Det skyldes en folketingsbeslutning fra 1985 om nej til atomkraft.

Det har dog været en mærkesag for Liberal Alliance at ændre det pga. eksportpotentialet i den nye såkaldte thoriumteknologi. Forsyningsordfører Villum Christensen (LA) er derfor glad for, at det nu er regeringens politik:

»Vi skal have ændret den gamle folketingsbeslutning eller de forhold, som det lægger op til, så pengekasserne ikke bliver smækket i, hvis bare der står ”kernekraft” i ansøgningen. Ellers er det jo pinligt at sige, at vi vil være et innovativt land,« siger han.

Det er simpelthen for tidligt for mig at sige noget håndfast omkring regeringsgrundlaget. Den helt konkrete baggrund for, hvorfor det er kommet med, kender jeg simpelthen ikke.

Søren Pind (V), , uddannelses- og forskningsminister

Også danske DTU Nutech i Risø vil gerne forske i det, lyder det fra afdelingschef Bent Lauritzen:

»Thoriums primære anvendelse er den næste generation af kernekraftværker. Det har et meget stort potentiale, fordi det øger energimængden, som man får ud af den naturlige brændsel, og reducerer problemet med affald.«

Tidligere har blandt andre DF og S afvist at tillade dansk forskning i atomkraft.

Den nye uddannelses- og forskningsminister, Søren Pind (V), som skal gennemføre det, er dog endnu ikke klar til at svare på, hvorfor det er en god idé, og om der skal være testreaktorer i Danmark.

»Det er simpelthen for tidligt for mig at sige noget håndfast omkring regeringsgrundlaget. Den helt konkrete baggrund for, hvorfor det er kommet med, kender jeg simpelthen ikke.«

Er du enig i, at Danmark skal forske i atomkraft?

»Jeg er altid enig i det, der står i regeringsgrundlaget.«

Vil du være åben for, at Danmark så skal have testreaktorer?

»Det vil rydde mange forsider, hvis jeg siger noget som helst firkantet om det.«

Men du vil ikke vil afvise testreaktorer?

»Nej, nej, nej. Det kan I godt glemme alt om det der.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.