»Af de fire fyrede ministre går det hårdest ud over Peter Christensen«

Fire Venstre-politikere må vinke farvel til tiden som minister. Hårdest ser det ud for Peter Christensen, forklarer Hans Engell.

Artiklens øverste billede
Forsvarsminister Peter Christensen er en af fire ministre, som blev fyret ved regeringsudvidelsen. Foto: Geert Vanden Wijngaert/AP

Mandag den 28. november blev Danmarks nye regering officielt præsenteret, da 22 storsmilende politikere stod foran Amalienborg og hilste på offentligheden. Men selvom regeringen er blevet udvidet med fem ministre, må fire Venstre-politikere aflevere ministerbil og nøgler til deres ministerium uden udsigten til at få et nyt.

Det drejer sig om nu tidligere forsvarsminister Peter Christensen (V), beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V), transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt (V) samt kultur- og kirkeminister Bertel Haarder (V).

En mand, som selv afviser at fortsætte i politik, er Peter Christensen. Den 41-årige politiker blev ikke valgt ind i Folketinget ved valget i juni 2015 og proklamerede da, at han var færdig med politik. Men så indtog han posten som forsvarsminister et par måneder senere, da han afløste den udskældte Carl Holst. 

Peter Christensen (V) gav Claus Hjort Frederiksen (V) en beskyttelsesvest, da han overdragede Forsvarsministeriet til sin partifælle. Foto: Peter Hove Olesen/Polfoto

Nu bliver han afløst af Claus Hjort Frederiksen (V) som forsvarsminister.

Peter Christensen er den, som rokeringen går hårdest ud over, vurderer politisk kommentator og tidligere forsvars- og justitsminister Hans Engell.

»Han er en ung mand, og her fik han for anden gang et grundskud i sin politiske karriere. Det første var, da han røg ud af Folketinget, men så gjorde han comeback i politik som minister og blev opstillet i Næstved-kredsen. Nu er han så blevet fyret som minister og har af gode grunde opgivet sin kandidatur i Næstved. Det må man formode er et definitivt farvel til politik. Det er en ret stor beslutning for en, som for får år siden stod til at blive landets finansminister.«

Jørn Neergard fortsætter ikke sin politiske karriere efter jobbet som beskæftigelsesminister, vurderer politisk kommentator Hans Engell. Foto: Niels Hougaard.

Samme skæbne lider Jørn Neergaard Larsen, som forlod et job som adm. direktør for Dansk Arbejdsgiverforening (DA), kort inden han blev minister. Han er heller ikke medlem af Folketinget, men havde på forhånd forklaret, at han ville forlade politik efter sin ministertjans.

»Han bebudede jo allerede, da han blev udnævnt som minister, at han ikke ville søge opstilling til Folketinget, og dermed sendte han et signal om, at han ikke har nogen plan om at starte en politisk karriere. Han ville tage posten som minister så længe Løkke bad ham om det, og så ville han forlade politik for at gå på pension,« forklarer Hans Engell.

Han overdrager beskæftigelsesministeriet til Troels Lund Poulsen (V).

Bertel Haarder er den dansker, som har været minister længst - i alt har han haft ministerkontor i 7.906 dage, hvilket svarer til ca. 22 år. Om denne tjans var den sidste, er svært at spå om, forklarer hovedpersonen selv.

Ingen dansker har været minister længere end Bertel Haarder. I alt har Venstremanden haft ministerkontor i 7.906 dage, hvilket svarer til ca. 22 år. Foto: Jens Dresling.

»Det vil tiden vise,« svarede Bertel Haarder kryptisk til TV 2, da han blev spurgt om, hvorvidt posten som kultur- og kirkeminister var hans sidste. Han kan nu se frem til at vende tilbage til en rolle som menigt folketingsmedlem.

Ifølge Hans Engell er det Bertel Haarders, som afløses af Mette Bock fra Liberal Alliance, afsked med ministerlivet.

»Det her må betragtes som den sidste tur for Bertel Haarder, hvor han også fik sat sig nogle spor. Han vender tilbage til Folketinget, er politiker med stort "p", han elsker Folketinget og parlamentets traditioner. Han vil finde sig godt tilpas i Venstres gruppe. Jeg tror egentlig, at han tager det meget stille og roligt. Han kan få nogle lidt roligere år.«

Den sidste minister, som må sige farvel til sit job, er Hans Christian Schmidt. Han har tidligere både været miljøminister, fødevareminister og transportminister, inden han blev udnævnt til transport- og bygningsminister ved folketingsvalget i fjor.

»Jeg er heldigvis ikke klar til at aflevere nøglerne, for så havde jeg ikke noget at lave,« siger Hans Christian Schmidt (V) til Danmarks Radio (DR) om at overdrage sin stilling som tranportminister til Ole Birk Olesen (LA) . Foto: Alexander Preker/AP

»Han er en garvet politisk profil, der vender tilbage til Venstres folketingsgruppe. Her vil han sidde og hygge sig med kammeraterne og få en kold øl om eftermiddagen og lave noget politik. Han har også en alder, hvor det godt kan være, at han genopstiller til Folketinget, men han er en ret stærk profil internt i Venstres gruppe,« siger Hans Engell om Schmidt, der overdrager ministeriet til Ole Birk Olesen (LA).

Selv har Schmidt udtalt til DR, at han »heldigvis ikke er klar til at aflevere nøglerne, for så havde jeg (han, red.) ikke noget at lave.«

De fire afgående ministre blev mandag formiddag modtaget i afskedsaudiens på Amalienborg, hvorefter ministeroverdragelsen sker på landets forskellige ministerier i løbet af eftermiddagen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.