Ny undervisningsmister er modstander af folkeskolereformen

»Jeg har ikke noget godt at sige om den reform.«

Det er bare en af mange kritiske udtalelser, som er kommet fra den nye undervisningsminister Merete Riisager (LA) i de seneste par år.

Liberal Alliance har indtil nu ikke været en del af forligskredsen bag folkeskolereformen, og derfor har Riisager som sit partis skoleordfører ofte været en af de eneste kritiske politiske stemmer. Bl.a. har hun kritiseret, at de længere skoledage, som blev indført med reformen, stjæler børnenes fritid.

Hun har flere gange kaldt tidligere undervisningsministre Christine Antorini (S) og Ellen Trane Nørby (V) i samråd om reformen, og på sin hjemmeside skriver Merete Riisager, at en af hendes mærkesager er, at folkeskolereformen skal være frivillig, at de obligatoriske lektiecafeer, der er en del af reformen, skal afskaffes, at statstilskuddet til landets friskoler skal sættes op til 80 pct. af grundbeløbet, og at lærere skal uddannes på et universitet.

Ofte har hun argumenteret for, at folkeskolen skal have friere rammer, end den har i dag.

Som hun udtalte som Jyllands-Posten for to år siden, så mener hun ikke, at folkets skole længere eksisterer.

»Vi har i dag fået en statsskole, fordi skolen er så stramt styret af lovgivning, og den har ikke mulighed for at være kulturelt dannende. Dannelsesbegrebet er udvandet, der er ikke længere et kulturelt fællesskab, fordi staten styrer alt ned til den mindste detalje.«

40-årige Merete Riisager er selv uddannet cand. mag i pædagogik, og hun har været kritisk over for, at pædagoger som en del af folkeskolereformen skulle varetage opgaver i skoletiden.

»Pædagoger er dygtige, men jo primært til det, der handler om børnenes fritid, ikke til at undervise. Derfor må vi forvente, at denne udvikling fører til et enormt kvalitetstab i skolen,« som hun udtalte til Jyllands-Posten for et år siden.