Alternativet boykotter alle debatter uden kvinder

Fremover vil Alternativet sige nej til at deltage paneldebatter, hvis der kun er mænd med. Det skal give flere kvindestemmer i debatter, forklarer politisk ordfører. EL roser initiativet, mens DF ryster på hovedet.

Artiklens øverste billede
Alternativets politiske ordfører håber, at initiativet kan skubbe ligestillingen i debatter på vej. Foto: Mathias Svold

Det skal være slut med paneldebatter, hvor kun mænd er repræsenteret.

Det mener Alternativets folketingsgruppe, som nu giver sig selv et benspænd i ligestillingens navn. Fremover vil partiets folketingsmedlemmer kun deltage i paneldebatter, hvor både mænd og kvinder er repræsenteret. Hvis ikke det er muligt for Alternativet selv at stille op med en kvindelig debattør, ja, så bliver partier væk.

»Hvis der kun er mænd inviteret, så vil vi enten opfordre til at tænke bredere eller sige nej tak til at være med,« forklarer politisk ordfører Rasmus Nordqvist.

Formålet er at slå et slag for flere kvindestemmer i debatter og i ekspertpaneler, forklarer han.

»Vi tror på, at vi kan skabe opmærksomhed på ligestilling ved at udfordre nogle af de strukturelle problemer, der udfordrer ligestillingen,« siger Rasmus Nordqvist og understreger, at benspændet også gælder den anden vej rundt; altså for debatter, hvor der kun optræder kvinder.

I øjeblikket gør udenlandske kampagner som #NeverWithoutHer og #JamaisSansElles via sociale medier opmærksom på, at sikre kvindelig deltagelse i paneldebatter. Og det er dem, som Alternativet nu har ladet sit inspirere af.

Partiet har på forhånd affundet sig med, at der kan opstå situationer, hvor partiet vil lide skade ved at måtte blive væk fra en vigtig debat. Det er en pris, som Alternativet er klar til at betale, fastslår Rasmus Nordqvist.

»Vi tror, at vi kan være med til at skabe den nødvendige opmærksomhed og fokus på ligestillingsemnet, som gør, at problemet ikke opstår,« siger han.

Folketingsmedlem for Dansk Folkeparti Kenneth Kristensen Berth ryster på hovedet over påfundet:

»Alternativet er skrupskøre med deres mandefjendske forslag,« skriver han på Twitter, mens DF's retsordfører Peter Kofod Poulsen kalder initiativet tåbeligt:

»Det er tåbeligt! Det afgørende er jo ikke, om personer man debatterer med er mænd eller kvinder. Det afgørende er, hvad de måtte mene. Holdningerne er afgørende. Ikke kønnet,« skriver han.

Eller som Rasmus Jarlov fra De Konservative skriver med et glimt i øjet:

»Nem løsning hvis man ikke gider at høre på Alternativet.«

Omvendt sender Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, en »thumbs up« til Alternativet for kønsinitiativet. Da Jyllands-Posten spørger Skipper om Enhedslisten vil følge trop, svarer hun, at det endnu ikke har været drøftet i partigruppen:

»Og det er ikke en beslutning, jeg kan tage på alles vegne. Men jeg ved, at vores MF'ere er meget opmærksomme allerede. Og lige meget hvad, så er det et rigtigt stærkt signal fra Alternativet,« skriver hun.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.