Staten sigter mod, at danskerne skal være pensionister i 14,5 år, så stigende levealder hæver pensionsalderen.
/ritzau/
Som del af 2025-planen vil regeringen sende danskerne et halvt år senere på pension, så folkepensionsalderen fremover bliver 67,5 år. Dermed bliver der igen ændret ved pensionsalderen, hvis regeringen kan samle flertal for forslaget.
Her er de seneste 10 års ændringer i pensionsalderen:
I 2006 indgik Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og De Radikale Velfærdsaftalen, hvor folkepensionsalderen stiger fra 65 til 67 år med effekt fra 2027.
Velfærdsaftalen blev fremskyndet i 2011 med Tilbagetrækningsreformen, så folkepensionsalderen allerede i 2022 vil stige til 67 år.
Ifølge den daværende VK-regering var baggrunden for aftalen, at en dansker maksimalt skal være 14,5 år på pension.
Derfor blev det en del af Velfærdsaftalen, at pensionsalderen skal følge stigningen i levealderen.
Justeringer skal dog hver gang vedtages af forligspartierne, og pensionsalderen kan højst stige ét år hvert femte år.
I 2015 blev partierne enige om at forhøje pensionsalderen til 68 år med virkning fra 2030.
Tal fra Danmarks Statistik viser, at en gennemsnitlig 60-årig i dag kan forvente at blive 83,3 år.
Seks ud af ti vælgere mener ikke, at det er rimeligt at hæve pensionsalderen tidligere end aftalt. Det viser en rundspørge, som Voxmeter foretog for Ritzau i begyndelsen af august. Kun tre ud af ti finder manøvren rimelig.
To økonomer regner på de tal, landmændene frygter. Nu fortæller de for første gang, hvad der venter
Hvor høj en pris skal landbruget betale for at beskytte vores drikkevand? To økonomer er i gang med et vanskeligt og afgørende regnestykke om konsekvenserne af sprøjteforbuddet. Og de har et bud på, hvad beløbet bliver.
Pendlere rammes: Afgiftsrabat på 2 kr. bliver snigløbet af ny skatteregning
Regeringens nye skatteaftale skærer 2 kr. af afgiften på benzin og diesel i 2027. Men samtidig udhules et populært fradrag for bilister i en grad, så hele afgiftsrabatten kan være tabt.
Prisen på »megaprojekt« stiger med milliardbeløb og betyder dyrere vandregning for aarhusianerne
Med en ny forventet pris på ni mia. kr. tegner Aarhus Vands kommende renseanlæg - Aarhus Rewater - til at blive et af de dyreste enkeltstående anlægsprojekter i Aarhus’ historie. Regningen lander hos de aarhusianske husstande og virksomheder.
Mette Frederiksen kommenterer for første gang Løkke-kommentar om Rwanda-model
Statsministeren er så træt af kritik af Rwanda-modellen, at hun bander i Jyllandspostens podcast. Her kommenterer hun for første gang Lars Løkkes udtalelse om »naiv« udlændingepolitik.