Alternativet vil stoppe salget af konventionelle biler i 2025

»Vi kan ikke længere skubbe problemerne foran os,« siger politisk ordfører Rasmus Nordqvist.

Artiklens øverste billede
Den nuværende regering er ved at udfase elbilernes fritagelse for registreringsafgift. Alternativet mener derimod, at elbilerne skal gøres billigere at købe for privatpersoner. Foto: Sisse Dupont/Polfoto

I 2025 skal det være slut med at importere og sælge nye benzin- og dieselbiler i Danmark .

Sådan lyder et nyt forslag fra Alternativet, som mener, at omstillingen til vedvarende energi kræver, at transportsektoren reducerer sin CO2-udledning drastisk. Derfor duer det ikke, at der bliver ved med at køre forurenende personbiler rundt i gaderne.

»Grunden til, at vi foreslår det nu, er, at der skal være tid til at foretage omstillingen, for det er klart, at sådan noget tager tid. Men hvis Danmark skal omstille sig til vedvarende energi i 2040, som er vores ambition, så skal vi også have gjort os fri af de forurenende benzin- og dieselbiler,« siger Alternativets politiske ordfører Rasmus Nordqvist.

Der er ingen andre EU-lande, der har gennemført et lignende stop, men i bl.a. Holland er et lignende forslag ved at blive behandlet i parlamentet. I juni beskrev en stor undersøgelse foretaget af Volker Quaschning, hvordan Tyskland for at leve op til klimaaftalen i Paris inden år 2025 ville skulle stoppe al produktion af benzin- og dieselbiler for at gøre plads til elbiler og lignende.

Hos Alternativet er man bevidst om, at det vil kræve ambitiøse politiske beslutninger, hvis partiets forslag skal kunne føres ud i livet.

»Den nuværende regering har med elbilsaftalen fra sidste år næsten sat en stopper for salget af elbiler. Men den her omstilling kommer jo på et tidspunkt, spørgsmålet er bare, hvordan vi skal gøre det. Og vi så hellere, at vi foretager omstillingen over mange år, så der er tid og penge til at foretage den stille og roligt. Vi kan ikke længere skubbe problemerne foran os,« lyder det fra Rasmus Nordqvist.

Alternativets forslag indebærer ikke, at folk skal sælge deres benzin- og dieselbiler, men at det ikke vil være muligt at købe nye biler. I stedet skal det gøres billigere at købe elbiler, hybridbiler og biler med andre lignende teknologier, der udleder mindre CO2, så det vil være muligt for danskerne at udskifte deres ældre benzinbiler løbende.

Der er dog visse problemer med overgangen til eksempelvis elbiler. Kritikere har bl.a. peget på, at elbilerne skal lades op i særlige ladestandere, der er drevet af strøm fra forurenende energikilder som kul. Det tyske Öko-Institut pegede i 2012 i en rapport på netop problematikken i, at kulkraftværker producerer strøm til elbilerne.

Desuden kræver elbiler flere ressourcer at producere end konventionelle biler. I 2013 viste en norsk undersøgelse, at de totale udslip af klimagasser ved produktion af elbiler er højere end for benzinbiler, primært fordi elbilernes batterier er ressourcekrævende at producere.

I de senere år har ny teknologi dog gjort elbilernes batterier noget renere, og ifølge Norges Tekniske Universitet, NTNU, kan det at køre en elbil reducere udslippet af drivhusgasser med 60 pct. i forhold til en lille VW Golf. Det forudsætter dog, at strømmen til elbilerne kommer fra vedvarende energikilder.

Hvis man spørger Alternativet, skal et stop for salg af benzin- og dieselbiler ikke stå alene. I stedet skal Danmark over de kommende år forberede energinettet til en overgang til vedvarende energi, så strømmen til de nye biler kan produceres af grøn energi.

»Det handler om at tage små skridt i den rigtige retning hele tiden og skabe nogle muligheder for udviklingen af nye teknologier, som kan mindske udledningen og hjælpe den grønne omstilling på vej,« siger Rasmus Nordqvist.

Alternativets forslag gælder kun personbiler.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.