Kristian Jensen kræver optjening til sociale ydelser for EU-borgere

Det skal være sværere for EU-borgere at få adgang til danske velfærdsydelser, lyder det fra udenrigsministeren. »Utidigt,« lyder svaret fra De Radikale.

Artiklens øverste billede
Udenrigsminister Kristian Jensen er klar til yderligere at begrænse andre EU-landes borgeres ret til danske sociale ydelser. Foto: Virginia Mayo/AP

Mindre end en uge før briterne går til stemmeurnerne for at beslutte, om de skal forblive i eller forlade EU, bebuder udenrigsminister Kristian Jensen, at regeringen vil have yderligere værn mod andre EU-borgeres ret til danske sociale ydelser.

Han beklager, at EU tidligere har kendt et dansk optjeningsprincip for børnechecken i strid med EU-reglerne.

Den danske regering skal derfor »fremadrettet« arbejde for at indføre optjeningsprincipper for sociale ydelser i bred forstand, lyder det.

Jeg synes, at det vil være rimeligt, at der er optjeningskrav, før man kan modtage sociale ydelser.

Kristian Jensen, udenrigsminister.

»Jeg synes, at det vil være rimeligt, at der er optjeningskrav, før man kan modtage sociale ydelser. Det tror jeg vil skabe en større forståelse i Danmark for, at arbejdskraften bevæger sig rundt,« siger Kristian Jensen.

Han understreger, at regeringen ikke er klar med et konkret forslag over de sociale ydelser, som vandrende arbejdstagere først efter nogen tid skal have ret til i Danmark, men han nævner – udover børnepenge – både »kontanthjælp og dagpenge«.

»Hvis en dansk lønmodtager først kan få dagpenge, når han har optjent retten til det gennem betaling til en dansk a-kasse, bør det samme gælde for folk, der kommer udefra fra andre EU-lande,« siger udenrigsministeren.

Debatten i Storbritannien forud for afstemningen den 23. juni har også i høj grad kredset om landets mulighed for netop at begrænse adgangen til forskellige sociale ydelser til arbejdstagere fra andre EU-lande. Særligt de østeuropæiske lande.

Britiske meningsmålinger tyder på tæt løb, og bliver det et brexit, vil det være den foreløbige kulmination på den bølge af euroskepsis, der de senere år er skyllet over Europa. Også i Danmark har partierne overvejelser om EU-kursen, hvilket Kristian Jensen beskriver i et interview i dagens avis.

Socialdemokraterne støtter målet om flere optjeningsprincipper:

»Vi vil ikke acceptere, at vores velfærdssystem bliver genstand for spekulation. Derfor skal vi have nogle bedre og mere klare principper. At arbejdstagere fra andre EU-lande fra dag et kan gå ind og få ydelser, som det tager danske statsborgere år at få retten til, er ikke rimeligt,« siger EU-ordfører Peter Hummelgaard Thomsen.

Mens Kristian Jensen og Socialdemokraterne fokuserer på de sociale ydelser, mener Dansk Folkeparti, at »i princippet alle gratis velfærdsydelser« skal kræve ophold og arbejde i Danmark gennem længere tid.

»Alle sociale ydelser og alle velfærdssamfundets kerneydelser som sundhedsvæsenet og gratis besøg hos lægen, skal omfattes af et et- til toårigt optjeningsprincip,« siger EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth (DF), men han freder deltagelse i folkeskolen.

De Radikale kalder meldingen fra udenrigsministeren »utidig« og supplerer:

»Der er ikke et grundlæggende problem. Udenrigsministeren puster til ilden, så nu lyder det jo, som om at pengene fosser ud af statskassen. Det er simpelthen bare forkert,« siger gruppeformand Sofie Carsten Nielsen (R).

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.