OVERBLIK: Forstå manøvren i omprioriteringsbidraget
Rød blok har kaldt finansminister Claus Hjort Frederiksen i hasteforespørgselsdebat om omprioriteringsbidraget
Begrebet "omprioriteringsbidrag" dækker over en generel besparelse. Pengene fra besparelsen kan bruges på noget andet eller gives som skattelettelser - altså omprioriteres.
De statslige driftsområder har i mange år været omfattet af et krav om at spare to procent årligt. Venstre-regeringen har udvidet omprioriteringsbidraget til også at omfatte kommuner og regioner.
- Bidraget betyder, at kommunerne skal skære én procent af de kommunale budgetter til omprioriteringsbidraget i årene 2016 til 2019.
- Det indebærer, at kommunerne skal aflevere 2,4 milliarder kroner hvert år frem til 2019. I alt lyder beløbet derfor på 7,2 milliarder kroner. I 2016 tilbageføres 1,9 milliarder kroner dog til prioriterede indsatser i kommunerne.
- Kommunerne slår sig i tøjret, fordi de mener, at omprioriteringsbidraget krænker det kommunale selvstyre.
- Socialdemokraterne har fremsat beslutningsforslag, der pålægger regeringen "at indkalde til brede forhandlinger" for at lave en aftale, der sikrer, at bidraget "føres tilbage til kommunerne for derigennem at sikre kernevelfærden i hele landet".
- Beslutningsforslaget sendes i folketingssalen i april og støttes af resten af rød blok. Også Dansk Folkeparti, der ellers har stemt for omprioriteringsbidraget, er fortaler for at sende bidraget tilbage til kommunerne og foreslår, at pengene skal gå fra rige til fattige kommuner.
- Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har tidligere åbnet for, at pengene fra omprioriteringsbidraget kan gå til skattelettelser i efterårets skattereform. Det afviste han dog på Kommunernes Landsforenings (KL) topmøde i sidste uge.
Kilde: Finansministeriet, KL og DR.