*

Politik

Støjberg: Asylansøgere skal undervises i ligestilling

Asylansøgere skal have obligatorisk undervisning i ligestilling, når de kommer til Danmark, siger Støjberg.

Efter masseovergrebene på kvinder i Köln og rapporter om problemer med asylansøgere i Danmark vil regeringen i Danmark nu øge asylansøgeres kendskab til kvinders rettigheder og status i Danmark.

Det skal ske gennem obligatorisk undervisning på asylcentrene i ligestilling, siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) til TV2 News:

- Det bliver sådan i fremtiden, at man kommer på kursus i asylcentrene i ligestilling, og hvad det vil sige at bo og leve i Danmark, siger Inger Støjberg og tilføjer:

- Det er klart, at hvis man kommer fra et land, som adskiller sig meget fra vores, så kan der være problemer med at forstå begrebet ligestilling. Det skal der ikke være, siger Inger Støjberg til TV2 News.

Hun understreger, at det bliver obligatorisk for centrene at undervise i ligestilling og "hvordan man skal opføre sig over for hinanden". Også senere i integrationsforløbet skal der være fokus på ligestilling, siger Støjberg.

Hun har tidligere taget skarp afstand fra forlydender om, at personer med udenlandsk baggrund skal have antastet unge piger i byer som Thisted, Sønderborg og Haderslev.

- Vi skal være helt utvetydig i vores kommunikation over for de mennesker, der kommer hertil, om det fundament af frihedsrettigheder, som det danske samfund bygger på, herunder ligestilling mellem mænd og kvinder.

- Det skal man acceptere og acceptere fuldstændigt, når man kommer hertil, sagde Inger Støjberg, efter at flere unger piger i Thisted berettede, at de er blevet antastet af asylansøgere fra den nærliggende teltlejr.

Også fra byer som Sønderborg og Haderslev er der rapporteret om piger, som har været udsat for særdeles nærgående personer med udenlandsk baggrund.

Debatten i Danmark er for alvor vokset, efter at flere hundrede kvinder nytårsnat blev omringet og befamlet i den tyske by Köln af udenlandske mænd.

Også i Hamburg, Zürich, Malmø og Helsinki har myndighederne modtaget et usædvanligt højt antal anmeldelser om seksuelle krænkelser.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Sherin Khankan: Islamist eller fuldstændig utilregnelig

Jaleh Tavakoli
Det at danskere vender sig imod Naser Khader, siger noget om det selvhad som de vestlige samfund lider under. Det at man betragter Sherin Khankan som reform-imam, siger noget om de lave forventningers racisme overfor muslimer.

Blog: Er ansvar for menneskeliv og velfærd ikke mere værd?

Signe Munk
62 procent af danskerne, mener at sygeplejersker fortjener mere i løn. Men Sophie Løhde er uenig, kan jeg fornemme.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her