Politik

DF og K presser på for transportøransvar

To af regeringens støttepartier kræver id-kontroller i tog og færger fra Tyskland indført omgående.

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl. Foto: Carsten Bundgaard/Polfoto

Regeringen bør iværksætte det såkaldte transportøransvar, så DSB og andre transportselskaber skal tjekke rejsendes identitet, hvis de vil ind i Danmark.

Fakta

Her kan du blive klogere på transportøransvar:

  • Et flertal i Folketinget vedtog i december loven om det såkaldte transportøransvar.
  • Det skal sikre, at trafikoperatører - som eksempel tog-, bus- og færgeselskaber - der fragter passagerer på tværs af de danske grænser, kontrollerer rejsendes "rejselegitimation og visum".
  • Hvis operatørerne fragter passagerer uden legitimation og visum til Danmark fra et andet Schengen-land, skal de kunne straffes.
  • Transportøransvar gælder også i Norge og Sverige.
  • Forslaget om transportøransvar blev hastebehandlet og vedtaget af Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.
  • Enhedslisten, Alternativet, Det Radikale Venstre og SF stemte imod.

Kilde: Skriftlig fremsættelse af lovforslag L 74.

Sådan har kravet længe lydt fra Dansk Folkeparti, og nu tilslutter De Konservative sig.

- Vi er nødt til at bruge samme middel, som svenskerne gør, for at sikre at vi ikke bliver oversvømmet. Det her samfund kan kun bære en vis mængde flygtninge og migranter, siger De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, til DR.

- Det er da altid noget, at regeringen holder fast i grænsekontrollen. Men indførte man transportøransvar, havde vi selvfølgelig været gladere.

DF-formand Kristian Thulesen Dahl har længe været varm fortaler for at indføre transportøransvar. Han har onsdag været forbi statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) for at presse på for at få det hurtigt gennemført.

- Regering vil på et tidspunkt selv erkende, at en stærkere grænsekontrol og et transportøransvar er nødvendige. Men vi er utålmodige, så vi vil gerne fremskynde tidspunktet ved at presse på.

- Det er selvfølgelig svært at sætte en dato på det, siger han til Ritzau.

Støjberg: Grænsekontrol er ikke symbolpolitik

Transportøransvarsloven blev vedtaget i december, men den er endnu ikke blevet taget i brug. Ifølge statsministeren skyldes det hensynet til den kollektive trafik over den dansk-tyske grænse.

Da regeringen endnu ikke har fået en aftale med de tyske myndigheder i hus, vil konsekvensen af et dansk transportøransvar ifølge Lars Løkke være, at al kollektiv trafik over grænsen standser.

Det afviser Kristian Thulesen Dahl dog blankt.

- Det baserer sig på en vurdering af, at tyskerne vil have en interesse i, at det hele standser. Tyskerne har en lige så stærk interesse i, at trafikken over den dansk-tyske grænse fungerer for dem, der pendler, siger han.

Ud over hurtigt transportøransvar kræver Dansk Folkeparti også markant flere stikprøvekontroller ved den dansk-tyske grænse.

Kristian Thulesen Dahl præsenterede statsministeren for sine to krav, få timer efter at regeringen onsdag valgte at forlænge den midlertidige grænsekontrol i yderligere 20 dage.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Afblæs tiggerloven – den straffer fredelige mennesker

Josephine Fock
Den skærpede tiggerlov er et klassisk eksempel på en lovændring, der skulle få regeringen til at fremstå hurtig og handlekraftig.

Blog: Når danske skoler mødes med det iranske regimes repræsentanter

Jaleh Tavakoli
I skal vide, at over tyve unge mennesker for nylig har mistet livet i Iran, alene fordi de gik på gaden og ytrede sig imod netop samme præstestyre.
Annonce
Her laves 35 mio flasker vin om året: Og i tre dage opfordres til sanseløs druk
Med sine alsidige lokalklimaer og en produktion af 35 mio. flasker vin årligt er Israel en ambitiøs spiller på vinmarkedet, selv om alkohol for mange israelere er forbeholdt festdage. 
Se flere
Bolig
Husk havens gæster: Giv rigeligt med god mad, så kommer de igen
Netop nu har havens fugle brug for hjælp til at komme gennem den kolde tid. Vinterfodring er med til at hjælpe bestanden, så vi også til forår og sommer kan glæde os over solsorte, mejser og spurve. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her