Politik

Hjort: Asyludgifter skal klares før skatteforhandling

Finansminister Claus Hjort kan ikke garantere skatteforhandlinger i foråret.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V). Arkivfoto: Gregers Tycho

Regeringens stort anlagte skatteforhandlinger må vente, til der er styr på udgifterne til asyl og flygtninge.

Det siger finansminister Claus Hjort (V), efter at landets kommunerne mandag har advaret om, at der er brug for milliarder af kroner og flere pædagoger og lærere, hvis man skal kunne hjælpe de flygtninge, som får ophold i Danmark.

- Det er ikke en enten eller-situation, vi sidder i. Vi skal tage tingene i den rækkefølge, de kommer i. Det første store problem, vi sidder med, er, hvordan vi håndterer asylproblemerne. Det er problem nummer ét, vi står med.

- Før vi begynder at komme med andre problemer, så skal vi lige finde vores ben her, siger Claus Hjort Frederiksen.

Det lyder som om, du ikke længere kan garantere, at der er penge til en skattereform senere?

- Nu må vi se på det. Vi arbejder da efter, at vi senere skal komme med en skattereform. Og selvfølgelig skal der komme en forhandling om en skattereform.

Dermed åbner finansministeren for, at der ikke kommer skatteforhandlinger i foråret, som regeringen ellers har lagt op til i sit regeringsgrundlag.

Kunne det være en idé at udskyde skatteforhandlinger, når man ikke har vished for asyludgifterne?

- Nu må vi se, nu tager vi jo fat i det. Kommunerne og regionerne skal have nogle forhandlinger om det, og det er ret vigtigt. Det bliver ikke i den første uge, der kommer en skattereform.

Bliver det i foråret?

- Det kan jeg ikke svare på nu. Det, statsministeren senest har sagt i nytårstalen, er, at vi i år kommer med forhandlinger om en skattereform.

Det lyder som efteråret?

- Det kan jeg ikke udtale mig om. For mig er det bare helt afgørende, at vi får klaret den her flygtninge- og asylindsats, for det er det brændende spørgsmål nummer et.

Mens KL mandag afleverede sit bud på, hvad asylkrisen indtil videre vil koste kommunerne, så er Finansministeriet fortsat i gang med at regne på udgifterne. Dermed kan finansministeren endnu ikke sætte to streger under regnestykket.

Så man må dække regningen for asylindsatsen først, og så må man se, hvor meget der er tilbage til skatteforhandlingerne?

- Ja, det er min tænkning på det. Nu må vi lige se, hvor store udgifter det er. Vi skal lige se, hvordan vores grænsekontrol virker, og hvordan tallene er.

- Man kan jo frygte, at når foråret kommer og Middelhavet bliver mere roligt, end det er nu, så bliver strømmen af asylansøgere genoptaget. Så det er en mega udfordring, vi står over for nu, siger Claus Hjort Frederiksen.

Skatteformen er ellers en central del af statsminister Lars Løkke Rasmussens valgløfte om, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde.

Førstedel af det arbejde er allerede på plads med den jobreform med et nyt kontanthjælpsloft, som beskæftigelsesminister Jørn Neergaard fik på plads før jul.

Kontanthjælpsloft sætter en grænse for, hvor meget man samlet kan modtage i ydelser fra det offentlige og skal på den måde være med til at finde nogle af pengene til de skattelettelser, som Løkke oprindeligt håbede at uddele i dette forår.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Dyb krise satte fut i ytringsfriheden

Mikael Jalving
Sandhed er kun sandhed, når den bliver prøvet, trænet og praktiseret på skrift og i tale i mødet med fejltagelser og lyse indfald.

Blog: Thyra Frank er en forbilledlig minister

Søren Nielsen
Ministre skal ikke bedømmes på mængden af lovgivning, som de producerer.
Annonce
Biler
Smart eller tudegrim? Ny koreansk crossover deler vandene
Hyundai går benhårdt efter at skille sig ud fra konkurrenterne i klassen for de små crossovere, og det må man sige, de gør med den nye Kona. Desværre er selve bilen et ganske gennemsnitligt produkt. 
Se flere
Fyld din bolig med stærke Wi-Fi-signaler
Måske skal du have en Mesh-router – i hvert fald hvis du har en stor bolig. Router-typen er det nye, hotte inden for trådløse netværk. Her hjælper vi dig med at sikre Wi-Fi ud i den fjerneste krog. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her