• Opdateret 06/01/2016 kl. 09:48

SF trækker støtte: Stort lønhop til politikere er ikke ok

15 procent mere i løn til folketingspolitikere og ministre mod en lavere pension dur ikke ifølge SF.

Artiklens øverste billede

Det er fuldstændig ude af proportioner, at folketingsmedlemmer og ministre står til at få 15 procent mere i løn, som Vederlagskommissionen ventes at foreslå.

Sådan lyder det fra SF, som ellers tidligere har givet håndslag på at stemme for kommissionens anbefalinger i et bredt flertal. Men det flertal får altså nu en politisk mavepuster.

- Det er alt for store lønstigninger i en situation, hvor vi stadig er på kanten af en krise. Almindelige lønmodtagere har fået meget, meget små stigninger, hvis overhovedet nogen, de senere år. Så skal politikere da heller ikke have store markante lønstigninger, siger finansordfører Jonas Dahl (SF)

Flere kilder i og uden for Vederlagskommissionen med kendskab til ekspertgruppens anbefalinger siger til Politiken, at både ministre, folketingspolitikere og borgmestre står til at få en lønstigning.

Til gengæld forventer man også at ændre politikernes pensionsordninger, så de mere minder om en almindelig arbejdsmarkedspension.

En folketingspolitiker modtager årligt 685.871 kroner uden pension, men plus et varierende beløb i boliggodtgørelse.

Men Jonas Dahl mener, at fokus er lagt forkert i Vederlagskommissionen, som blev nedsat for snart to år siden med det formål at kulegrave politikernes løn- og pensionsforhold.

Der skal ryddes op i tre ting.

- De skattefrie tillæg, man i dag får som folketingsmedlem. En normalisering af pensionsalderen, hvor folketingsmedlemmer og ministre selvfølgelig ikke skal kunne gå på pension før alle andre.

- Man skal se på eftervederlagsregler, som er for begunstiget, særligt for ministre. Sådan som det ser ud nu, løser det ikke nogen af de problemer, siger Jonas Dahl, som understreger, at der endnu ikke er lagt noget frem.

Der er i forvejen flertal, så nu er det vel nemt at stille sig imod og høste stemmer?

- Vi er gået med til at få Vederlagskommissionen, modsat de mange som har stille sig udenfor, fordi det er nemt at kritisere.

- Vi havde en forventning om, at det, der kom, ville være inden for skiven. Vi har taget en del af skraldet for at nedsætte kommissionen, det har mange haft travlt med at kritisere uden at lægge noget konkret frem, siger Jonas Dahl.

Netop eftervederlag kender Jonas Dahl til fra sine knap 50 dage som skatteminister, hvor han kunne gøre krav på mere end 1,7 millioner kroner, da SF forlod regeringen i 2014.

Når en minister bliver udnævnt er vedkommende sikret ministerløn i minimum 18 måneder ifølge de nuværende regler.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.