Løkke presser på for flygtningekvoter – men Danmark står til at holde sig ude

Fordeling: Statsministeren ønsker en fælleseuropæisk løsning på den flygtningestrøm, der har nået Danmark. Socialdemokraterne og DF siger nej til flygtningekvoter.

Artiklens øverste billede
Flygtninge bevægede sig mandag nordpå fra deres ankomst i Danmark i Rødby. Regeringen er i gang med at afklare, om de kan fortsætte til Sverige. Foto: Per Rasmussen/Polfoto

Mens en stor gruppe flygtninge vandrede nordpå langs motorvejen fra Rødby, sænkede alvoren sig i Statsministeriets spejlsal mandag eftermiddag.

»Europa står i en ekstraordinær situation,« sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og italesatte den kaotiske situation i Europa, hvor fædre, mødre og børn på flugt risikerer deres liv i synkefærdige både og overfyldte lastbiler for at komme væk fra krig og ødelæggelse:

»Det er dybt ulykkeligt. Det griber os alle om hjertet. Det er ubærligt.«

De seneste uger har den europæiske offentlighed kunnet følge, hvordan tusindvis af flygtninge har bevæget sig fra Mellemøsten, via Grækenland og Balkan til Nordeuropa. På bare 24 timer nåede cirka 400 mennesker til Danmark, og det udløste travlhed i Statsministeriet, som mandag indkaldte lederne af Folketingets partier til en drøftelse af situationen.

Et af de mest omdiskuterede løsningsforslag er et europæisk kvotesystem, hvor de mange flygtninge fordeles mellem EU’s medlemslande. En debat, som Danmark har en »stærk interesse i«, lød det fra Lars Løkke Rasmussen. Også selvom vi står uden for sådan et samarbejde på grund af retsforbeholdet.

Hvis man melder sig på den danske grænse og ansøger om asyl, så er vi forpligtede til at behandle den ansøgning. Hvad enten vi har grænsekontrol eller ej.

Lars Løkke Rasmussen (V), statsminister

»Det er Danmark ikke en del af, fordi vi har et forbehold. Men det rokker ikke ved, at vi har en stærk dansk interesse i, at den debat kommer, og at den kommer med en seriøsitet og fremdrift,« sagde statsministeren og fortsatte:

»Derfor skal vi kende vores besøgelsestid ift. at øge presset på at få en fælleseuropæisk løsning, selvom vi ikke er en del af samarbejdet«.

Skal Danmark gå med?

Spørgsmålet om flygtningekvoter splitter Folketinget.

»De flygtninge, der kommer, skal fordeles, og der er nogle lande, som ikke tager deres andel. De skal presses til at gøre det,« siger De Konservatives udenrigsordfører, Naser Khader (K), og nævner direkte Storbritannien, Polen og andre østeuropæiske lande.

Han vil ikke afvise, at Danmark bør gå med i en europæisk kvoteordning:

»Nu må vi se, hvordan det bliver. Det er for tidligt at sige,« siger Naser Khader.

Anderledes bastant er afvisningen fra Socialdemokraternes formand.

»Jeg mener ikke, at Danmark skal være med i en kvoteordning. Jeg mener, at vi skal hjælpe mennesker på flugt og mennesker i nød. Det har Danmark altid gjort, og det skal vi blive ved med. Men når det drejer sig om, hvor mange der kommer hertil, bør det være et anliggende for det danske folketing,« siger Mette Frederiksen (S), der står alene med den holdning i rød blok.

»Det er afgørende, at vi får lavet en økonomisk fordeling, for der er enkelte lande i Europa, der står med en ufattelig stor byrde, og det er vi nødt til at løse,« lyder det fra SF-formand Pia Olsen Dyhr.

I løbet af weekenden var Lars Løkke Rasmussen personligt i kontakt med den tyske kansler, Angela Merkel. Hun ville vide, om Danmark ville tage en del af de omkring 4.000 flygtninge på vej til Tyskland fra Ungarn. Lars Løkke svarede ja og tilkendegav, at Danmark som en »politisk gestus« var parat til at tage i mod 100 – på trods af, at han under valgkampen talte om at begrænse antallet af asylsøgere i Danmark og efter valget har sagt, at hans regering skal måles på, at der kommer færre til Danmark.

»Det er for længst overhalet af den virkelige virkelighed. Den virkelige virkelighed er, at vi nu har omkring 400, og det kan ikke udelukkes, at der kommer flere,« sagde Løkke mandag eftermiddag.

Mandag aften var tallet steget til omkring 800.

Nej tak til grænsekontrol

Set i lyset af den danske tilkendegivelse over for Tyskland er det naturligt, at Danmark går med i en kvoteordning, mener Morten Østergaard, politisk leder for De Radikale.

»I dag ser vi jo, at man alligevel ikke kan undslå sig, så derfor giver det mening for Danmark at være med i et kvotesystem,« siger han.

Nej tak, lyder det fra Dansk Folkeparti.

»Hvis man deltager i sådan et system, vil man som tiden går i høj grad få fælles regler, og det betyder, at Danmark er uden nogen mulighed for at kontrollere tilstrømningen. I en så vigtig sag som denne bør Danmark altså være herre i eget hus,« siger DF-formand Kristian Thulesen Dahl, der i stedet vil have grænsekontrollen genindført øjeblikkeligt.

Et krav, som Lars Løkke Rasmussen hældte ned ad brættet.

»Det, der på overfladen kan virke som en nem, rigtig og let beslutning, kan meget vel vise sig ikke at være det. Vi er underlagt internationale forpligtelser. Hvis man melder sig på den danske grænse og ansøger om asyl, så er vi forpligtede til at behandle den ansøgning. Hvad enten vi har grænsekontrol eller ej,« sagde statsministeren.

I løbet af mandagen forsøgte de danske myndigheder at afklare, om Sverige vil give samtykke til at tage imod størstedelen af de omkring 800 flygtninge, der ikke ønsker asyl i Danmark.

»Det siger sig selv, at vi i Danmark ikke kan bistå til at følge mennesker til den svenske grænse, uden at der er accept fra svensk side,« sagde Lars Løkke.

Det var sent mandag aften ikke endeligt afklaret.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.