Fortsæt til indhold
Politik

Løkke takkede Thorning med koncertbilletter og selfie-stang

»Tusind tak for den fantastiske indsats, du har ydet for Danmark indtil nu,« sagde Løkke til Thorning, da han overtog Statsministeriet.

For ca. tre et halvt år siden overdrog Lars Løkke Rasmussen Statsministeriet til Helle Thorning-Schmidt (S). I dag fik han så "nøglerne tilbage" i den samme spejlsal, som i 2011.

"Da jeg stod her sidst, stod jeg med lidt blandede følelser, og gør det egentlig også i dag. Den gang var jeg glad for, at mit parti var gået frem, men ked af at miste statsministerposten," forklarede Lars Løkke med henvisning til, at han ganske vist har vundet magten, men tabt en stor portion af sine vælgere undervejs.

"Der er byttet lidt rundt. Men sådan er folkestyret jo," bemærkede han.

Løkke takkede dog Thorning for det ”rigtig gode samarbejde” mellem regeringen og Venstre i den forgangne valgperiode og udtrykte håb om, at samarbejdet kan fortsætte, nu hvor Mette Frederiksen har overtaget rorpinden.

"Tusind tak for den fantastiske indsats, du har ydet for Danmark indtil nu," sagde Løkke.

Thornings drillegave: "Jeg har forsøgt at finde et par underbenklæder"

Der er både godt og skidt ved ikke længere at være statsminister, fortsatte han. Et farvel til regeringslederansvaret betyder blandt andet, at man får mere tid til sig selv og sin familie, påpegede Løkke, som derfor ville forkæle Thorning-familien med en mulighed for lidt – måske – tiltrængt kvalitetstid.

"Jeg har enorm respekt for den måde, du har håndteret din familie. Både du og jeg ved, at politik engang imellem kan blive hårdt og for mig fremstår du som en perfekt mor, der beskytter dine børn,” sagde statsministeren.

Hans afskedsgade til Thorning var derfor fire billetter til Grøn Koncert.

”Ej, det er fedt! Tusind tak,” udbrød Thorning straks, mens Løkke hev endnu en gave frem – en selfiestang til når nu Thorning og familien står foran scenen og skal have taget ”super-selfien”.