Venstre vil presse fagforeninger til billigere kontingenter

Fagforeningerne skal være klar til at skære i deres omkostninger og sænke kontingentet. Sker det, er Venstre også parat til ikke at røre ved den forhøjelse af fagforeningsfradraget, som den socialdemokratisk ledede regering fordoblede sidste år.

Sådan lyder det nu fra Venstres næstformand Kristian Jensen, der vil tage kravet om billigere kontingenter med ind til de trepartsforhandlinger, som Lars Løkke Rasmussen (V) i weekenden meddelte, at partiet vil indkalde til, hvis der kan dannes en blå regering efter valget den 18. juni.

”Det, vi siger, er, at det nuværende fagforeningsfradrag sagtens kan bestå, hvis fagforeningerne fremover gør en stærkere indsats for at nedbringe deres administrationsomkostninger. Og det bliver også et emne i de kommende trepartsforhandlinger. Hvis fagforeningerne yder deres bidrag til at få omkostningerne ned, så kan fradraget, som vi kender det i dag, sagtens bestå.”

Fradraget for fagforeningskontingenter blev under VK-regeringen regering sat ned til 3.000 kroner om året, men i forbindelse med finansloven 2014 besluttede rød blok at hæve fradraget igen – til 6.000 kroner.

Så det er rigtigt forstået, at I ikke længere ønsker at sænke fradraget igen efter et valg?

”Hvis vi kan lave en aftale med fagforeningerne, der gør kontingentet mindre, så bliver fradraget også mindre og så bliver skatteudgiften for staten mindre. Og så hænger det jo sammen alligevel. ”

Så I vil kræve af fagforeningerne, at prisen for at være medlem skal falde, hvis ikke I skal røre ved fradraget?

”Hvis omkostningerne for at være medlem falder, så bliver det også billigere for statskassen. Det er noget af det, vi gerne vil snakke om i trepartsforhandlingerne.”

Men det er vel op til en fagforening selv, hvad de vil tage i kontingent?

”Jo, men det er derfor vi lægger op til at tage det her med ind i en trepartsdrøftelse, sådan at vi kan sætte os ned ved bordet og blive enige om, hvad det for nogle krav og vilkår, der gælder, og hvad det er for nogle prioriteter, vi har.”

I har tidligere angivet en sænkelse af fagforeningsfradraget som værende en del af finansieringen af den boligjobordning I vil genindføre. Hvordan skal boligjobordningen finansieres, hvis I nu ikke vil sænke fagforeningsfradraget?

”Jeg tror på, at vi kan finde en model i trepartsforhandlingerne, som giver lavere omkostninger og dermed lavere fagforeningskontingent. Og det vil igen lette udgifterne til fradraget. Så jeg tror, vi lander det samme sted. Og vi vil give fagforeningerne en mulighed for i en trepartsforhandling at lave en aftale.”

Men den mulige besparelse er jo penge, I ikke vil have i hånden her og nu. Ved sidste valg havde rød blok også en ambition om at gennemføre trepartsforhandlinger, og det faldt fra hinanden. Boligjobordningen vil I have gennemført – og vil dermed koste penge - straks efter valget?

”Vi har med de reformer, der er, 39 milliarder kroner til at lave skatte- og afgiftslettelser frem til 2020. Og så snakker vi her om et meget lille beløb, som jeg er overbevist om, at vi nok skal finde en løsning på. Hvis fagforeningerne er med til at yde deres, kan fradraget sagtens bestå, som vi kender det i dag.”