Quiz og baggrund om De Radikale
Morten Østergaard skal løfte arven efter forgængeren Margrethe Vestager: Sådan her vil han gøre det:
Margrethe Vestager er fortid som politisk leder for Radikale Venstre, og det er nu op til Morten Østergaard at føre partiet til succes ved valget.
Her kan du se, hvordan han vil gøre det.
Navn: Radikale Venstre (R)
Partibogstav: B
Partileder: Morten Østergaard. Født 17. juni 1976 i Aarhus. Cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet, tidligere skatteminister og minister for forskning, innovation og videregående uddannelser. Opstillet i Østjyllands Storkreds. Medlem af Folketinget siden 2005.
Statsministerkandidat: Helle Thorning-Schmidt (S)
Valgresultat 2011: 9,5 procent
Vigtigste mærkesager i valgkampen:
Flere i arbejde og færre på forsørgelse: Radikale Venstre vil have flere i arbejde og færre på offentlig forsørgelse. Ledige danskere, herunder indvandrere, skal hurtigere i arbejde.
Børns baggrund må ikke afgøre deres fremtid: Gennem økonomiske reformer skal der investeres mere i velfærd og muligheder for samfundets svageste. Uddannelsessystemet skal blive bedre til at inkludere og løfte børn fra ressourcesvage hjem.
Grøn fremtid er prisen værd: Danmark skal være helt fri for olie, kul og gas. Radikale Venstre vil udfase kul fra den danske energiproduktion i løbet af de næste 10 år og investere i flere vindmøller.
Kilde: Radikale Venstre og Ritzau.