Venstre advarer mod øgede beføjelser til PET

Hvis PET skal have nye værktøjer til at bekæmpe terrorisme, bør man overveje at rulle nogle af de tidligere beføjelser tilbage, mener Venstres retsordfører i kølvandet på terrorismen i Frankrig.

Artiklens øverste billede
»Uanset hvad vi gør, vil der altid være en risiko for terror i Danmark, som vi selvfølgelig skal prøve at minimere,« siger retsordfører i Venstre, Karsten Lauritzen.

Det mener Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen, som reagerer oven på de seneste dages debat om øgede midler til PET.

For hvis PET skal have tilføjet flere handlemuligheder, bør det diskuteres, om nogle af de beføjelser, som tjenesten fik med 00’ernes to terrorpakker, skal fjernes igen i en slags noget-for-noget-princip, mener Karsten Laurtizen.

”Terrorpakkerne gav PET en række beføjelser, som gik på kompromis med princippet om dommerkendelse. Det er noget af det, man kunne se på at rulle tilbage, hvis man skal give PET andre, nye beføjelser,” siger han.

Det er afgørende vigtigt, at danske politikere ikke forhaster sig i deres iver for at udvise handlekraft efter på terrorangrebene i Frankrig, mener han.

Ligesom Enhedslistens politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen advarer Karsten Lauritzen derfor mod at indføre nye, udvidede beføjelser til PET uden først at tænke sig ”meget grundigt om”.

”Det er vigtigt, at vi ikke smider retsstaten og retsgarantierne ud med badevandet i et i forvejen umuligt forsøg på 100 procent at sikre Danmark mod terrorangreb,” siger han.

”Uanset hvad vi gør, vil der altid være en risiko for terror i Danmark, som vi selvfølgelig skal prøve at minimere. Men i det sekund vi opgiver nogle af vores retsstatsprincipper, så har terroristerne vundet,” siger Karsten Lauritzen.

Justitsminister Mette Frederiksen (S) har de seneste dage erklæret sig åben over for at give PET og politiet ekstra beføjelser i kampen mod terror.

”Vi kan ikke opstille en bagkant for, hvor langt vi er villige til at gå, sagde hun søndag til Ritzau efter et møde i Paris med en stribe europæiske og vestlige justits- og indenrigsministre, hvor de diskuterede en skærpet indsats mod terrorister i kølvandet på angrebet på det franske satireblad Charlie Hebdo.

Venstre er sådan set parat til at drøfte, om PET skal have yderligere redskaber, men Karsten Lauritzen understreger, at det skal ske efter grundige overvejelser - ikke i hastværk.

”Selvfølgelig tager vi terrorangrebene i Frankrig meget, meget alvorligt. Man kan jo ikke andet. Og selvfølgelig skal vi løbende se på, om vores beskyttelse mod terrorisme af enhver art, er god nok,” siger han.

Men han hæfter sig ved, at tjenesten tidligere har fået udvidede beføjelser. Det skete med de to terrorpakker efter henholdsvis 11. september i 2001 og bomberne i London i 2005.

Politiet fik blandt andet udvidet adgang til at indhente personoplysninger hos andre myndigheder samt mulighed for at foretage flere hemmelige ransagninger på grundlag af bare en enkelt ransagningskendelse.

Desuden betød den såkaldte logningsbekendtgørelse fra 2006, at teleudbyderne hvert år registrerede og lagrede flere hundrede milliarder oplysninger om vores tele- og internetkommunikation. Det drejede sig om, hvem vi ringede til, SMS’ede til eller mailede til, og om hvilke hjemmesider vi besøgte på nettet.

Begge terrorpakker har fået kritik fra jurister og strafferetseksperter for at være for vidtgående og dermed krænke borgernes retssikkerhed. Og sidste år fastslog EU-Domstolen, at logningsdirektivet krænkede borgernes grundlæggende rettigheder. Efterfølgende valgte daværende justitsminister Karen Hækkerup at afskaffe den danske sessionslogning.

Ifølge Karsten Lauritzen har nogle af de udvidede beføjelser simpelthen vist sig at være uden effekt. Eller at være forældede i dag. Eksempelvis fik PET lov til – uden dommerkendelse – at indhente oplysninger om, hvad borgere låner på biblioteket.

”Hvis man vil lave en bombe i dag, så tror jeg helt ærligt, at man søger på internettet i dag.”

Han peger desuden på, at logningsbestemmelserne om teleovervågning blev indført i en tid, hvor det ikke i samme grad som i dag var muligt at skjule sig på nettet via anonyme datanetværk såsom TOR.

Alt i alt mener Karsten Lauritzen, at det er på tide, at se nærmere på den samlede anti-terrorlovgivning:

Der er altid behov for politisk handling til at gå op imod ekstremisme og grupper, som bekæmper ytringsfriheden. Den kamp skal vi tage hver eneste dag i vores samtaler med hinanden.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt

et pressemøde på dagen for terrorangrebet mod det franske satiremagasin Charlie Hebdo sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), at alle muligheder var på bordet i forbindelse med terrorbekæmpelse:

”Vi skal overveje alting. Vi skal se de nærmere omstændigheder, når vi får større klarhed over, hvad der konkret er sket,” sagde hun.

Indtil videre er det småt med konkrete forslag fra justitsminister Mette Frederiksen, men én af de ting, hun søndag nævnte efter ministermødet i Paris, var et omdiskuteret register over alle flyrejsende i EU.

Også her opfordrer Karsten Lauritzen til at være varsom:

”Man skal ikke bilde sig ind, at det er et effektivt værn mod terror, fordi man må erkende, at de fleste terrorister rejser på andre måder end med fly, hvis de skal ulovligt ind i Europa,” siger han.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.