Landets borgmestre klar til et opgør med flygtninges rettigheder

Kommunerne er klar med en række krav til regeringen, som blandt andet handler om at slække på flygtningenes rettigheder.

Det sker for at kunne håndtere den ekstraordinært store tilstrømning. Flygtninge kan undervise deres egne børn, kan nøjes med færre dansktimer og bør kunne bosættes i ghettoområder, hvor der i dag er flygtningeforbud. Sådan står der blandt andet på listen af forslag fra kommunernes forening, KL.

»Vi står i en særlig situation og er optagede af at løse opgaven. Men den har et omfang, som gør, at der skal noget helt specielt til,« siger formanden for KL, Martin Damm (V), som på tirsdag skal mødes med regeringen og drøfte udfordringerne.

Samtidig stiller kommunerne et principielt spørgsmål: Skal vi overhovedet integrere flygtninge, hvis deres asyl er midlertidig?

»For os kan det forekomme lidt inkonsistent, at man siger, at en bestemt gruppe kun skal være her midlertidigt, hvis man samtidig siger, at man skal arbejde 100 pct. på fuld integration. Hvilken status skal denne gruppe have? Det kan vi ikke rigtig få svar på,« siger Damm.

Han beder også danskere tage del i opgaven ved at arbejde frivilligt eller leje værelser ud til flygtninge.

Dansk Flygtningehjælp roser forslaget om at lade flygtningene selv stå for undervisning, men afviser spørgsmålstegnet ved, om alle syriske flygtninge skal integreres.

Mere individuel integration

Samme holdning har integrationsminister Manu Sareen (R), der advarer mod »at sætte flygtninge over i hjørnet og trille tommelfingre«.

»Det vil være ødelæggende,« siger han, der dog er klar til at gøre integrationen mere individuel.

Sareen vender sig mod at lade flygtningene bo i ghettoerne:

»Vi har kæmpet i mange år for at vende udviklingen i de områder, og det er centralt, at vi arbejder for en bedre beboersammensætning. Det forslag trækker helt klart i den forkerte retning«, siger han.