EL-støtte til kurdere vækker opsigt

Enhedslisten donerer 53.000 kr. til PKK’s søsterparti i Syrien. Det skaber undren hos DF og Konservative.

Artiklens øverste billede
Midya Tayyeb, Saleh Muslim og Enhedslistens forsvarsordfører Nikolaj Villumsen.

Enhedslisten beskriver normalt sig selv som et fredselskende parti, og derfor vakte det i går opsigt på Christiansborg, at partiet på rekordtid havde indsamlet over 50.000 kr. til bl.a. at bevæbne kurdiske soldater, der udkæmper en overlevelseskamp mod terrororganisationen Islamisk Stat (IS) i det nordlige Syrien.

Fredag overrakte Enhedslistens forsvarsordfører, Nikolaj Villumsen, en check på i alt 53.500 kr. til lederen af det største kurdiske parti i Syrien, PYD, Salih Muslim. Han anses for at vær en ledende figur i kurdernes modstand mod IS i de kurdisk kontrollerede områder langs den tyrkiske grænse.

»I en del af verden, hvor IS og Syriens præsident Assad terroriserer befolkningen, er det lykkedes jer at skabe et demokratisk, sekulært samfund, som giver plads til både kristne og arabiske minoriteter, og som respekterer kvinders rettigheder. Det finder Enhedslisten ekstremt inspirerende,« sagde Nikolaj Villumsen, da han havde overrakt checken.

Donationen er dog ikke uden problemer.

PKK på terrorlister

PYD er nemlig søsterparti til Kurdistans Arbejderparti, PKK, som står på både EU og USA’s terrorliste. Og selvom PYD ikke optræder på nogen af terrorlisterne, betragtes partiet alligevel som kontroversielt, fastslår lektor ved Københavns Universitet og Tyrkiet-kender Daniella Kuzmanovic.

»Så længe PKK figurerer på forskellige terrorlister, vil PYD være en problematisk samarbejdspartner internationalt, fordi partiet har stærke bånd til PKK,« siger hun og forklarer, at Tyrkiet anser PYD for at være PKK-relateret og dermed en potentiel sikkerhedsrisiko for den tyrkiske stat.

Mere kontroversielt er PYD dog ikke, end at Udenrigsministeriet fredag accepterede at mødes med Salih Muslim – ganske vist ikke på ministerniveau – for at høre nærmere om situationen i det kurdiske område i Syrien.

Både Dansk Folkeparti og De Konservative undrer sig over Enhedslistens støtte.

»Det er underligt, at et politisk parti begiver sig ud i noget, der kan ligne støtte til våbenhandel. Jeg går ud fra, at myndighederne vil undersøge, om det er lovligt,« siger den konservative udenrigsordfører, Lars Barfoed.

Nikolaj Villumsen afviser, at Enhedslisten har et problem:

»Vi giver ikke penge til PKK, men til PYD. Der er en situation, hvor Danmark allerede fragter tonsvis af våben til det nordlige Irak, hvor man ved, at PKK kæmper side som side med irakerne imod IS, så det er vores holdning, at PKK bør fjernes fra terrorlisten.«

Men så længe PKK står på terrorlisten, er der vel en risiko for, at I indirekte laver terrorfinansiering?

»Det er ikke PKK, vi støtter. Det er det største kurdiske parti i Syrien. Kurderne befinder sig i en desperat forsvarskamp, hvor de har brug for al den hjælp, de overhovedet kan få,« siger Villumsen.

På gårsdagens pressemøde afviste Salih Muslim, at pengene fra Enhedslisten ender i PKK’s lommer.

Takkede regeringen

»Vi har ingen organisatorisk forbindelse til PKK. Det er noget, folk siger for at terrorisere os,« hævdede han.

Den politiske leder benyttede sit besøg i Danmark til at takke regeringen for at sende danske kampfly til Irak. Længe før Vesten fik øjnene op for, hvor alvorlig en trussel IS udgjorde, bekæmpede de kurdiske styrker terrororganisationen i Syrien, påpegede Salih Muslim.

Nu frygter han, at jihadisternes fremmarch i Nordsyrien kan ende i et regulært folkedrab i den strategisk vigtige Kobani. I går afværgede de sparsomt bevæbnede kurdere i byen angiveligt flere angreb fra IS.

»Vi tør ikke spå om, hvordan det ender,« sagde Salih Muslim.

Enhedslisten har længe opfordret regeringen til at støtte kurderne i Syrien med våben og humanitær bistand, men onsdag afviste Folketinget forslaget.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.