DF’ere advarer partiledelsen mod overbudspolitik

Bedre ældrepleje, lavere bilafgifter, nedsat licens og højere løn til plejepersonalet.

Dansk Folkeparti har fremsat politiske ønsker for mange milliarder kroner siden folketingsvalget i 2011.

Men intet tyder på, at der er penge til at indfri ønskerne inden for en overskuelig årrække, og derfor må partitoppen holde igen over for vælgerne, mener nogle af partiets lokalformænd.

»Man skal tænke sig lidt om, inden man lover for meget. For hvis man på et eller andet tidspunkt får ansvaret, kommer man også til at stå på mål for det, man har sagt,« siger Inge Lise Lyse, DF-lokalformand i Skive.

Som tidligere socialudvalgsformand glæder hun sig over, at DF foreslår en lang række forbedringer for de ældre.

»Der skal være gode forhold for de ældre, men vi skal også kunne håndtere det realistisk. Pengene skal findes,« siger hun.

Socialdemokraterne indledte for få uger siden et angreb på Dansk Folkeparti efter at have fået ministerierne til at beregne, at partiet siden valget har fremsat ønsker for 155 mia. kr.

En stor ønskeseddel

Jens Peter Rasmussen, DFlokalformand i Hedensted, så gerne en kortere ønskeliste.

»For det er urealistisk med så stort et beløb. Jeg ved ikke, hvor mange Storebæltsbroer vi kunne få for de penge,« siger han og understreger, at han har svært ved at se, hvor milliarderne skal komme fra.

Indtil videre har DF-toppen bl.a. peget på, at der kan hentes penge ved at sænke ulandsbistanden og sende flere kriminelle indvandrere ud af landet.

Men det giver blot få milliarder i det samlede regnestykke, og partiet er nødt til at fortælle, hvordan finansieringen hænger sammen, mener Jens Peter Rasmussen.

»Det forlanger vi af dem, der sidder på magten. Så det skal vi også selv kunne fortælle,« siger Jens Peter Rasmussen.

Blandt ønskerne er, at ældre borgere skal have gratis offentlig transport, bedre boformer og retten til et dagligt bad og ugentlig støvsugning og vask.

Og det er o.k. med mange ønsker, men hvis ikke de alle kan opfyldes, er partiet nødt til før et valg at fortælle vælgerne, hvad der prioriteres højest, mener Niels Kallehave, DF-lokalformand i Favrskov.

»Op til et valg har vælgerne krav på at få at vide, hvad vi vil med ældrepolitikken. Og hvis ikke de selv melder ud, skal der nok blive spurgt ind til det,« siger Kallehave.

»Der kan folk have en berettiget forventning om at vide, hvor vi står,« siger han.

Vælgernes penge

Også Tage Poulsen, lokalformand i Billund, mener, at vælgerne har krav på at vide, hvad der skal prioriteres.

»Det er vælgernes penge, der bliver brugt. Så har de også krav på at vide, hvad de bliver brugt til,« siger Tage Poulsen.

Noget tyder dog på, at der måske slet ikke bliver så mange penge at rutte med, mener Werner Jensen, DF-lokalformand i Aabenraa.

For kommer der efter et folketingsvalg et borgerligt flertal, skal Dansk Folkeparti samarbejde med partier, som går ind for nulvækst eller minusvækst samt skattelettelser.

»Det kan blive svært. Det vil jeg slet ikke afvise. Det bliver da noget af en opgave for Dansk Folkeparti,« siger Werner Jensen.

Hans partifælle, lokalformand i Næstved Annette Kelberg, er på samme linje.

»Det er klart, at når de andre vil have nulvækst, går der længere tid, inden vi får vores ønsker igennem,« siger hun, der dog ikke ser noget mærkværdigt i den omdiskuterede ønskeliste.

»Man har nogle ønsker, uanset om det er politisk eller privat. Og det er godt at have nogle ønsker, som folk kan forholde sig til, og så må vi tage dem hen ad vejen,« siger Kelberg, der gerne giver et bud på, hvor der kan hentes penge.

»Primært er det ulandsbistanden. Og så er det også de børnepenge, som vi bare sender af sted til folk, der arbejder her. Der kunne man godt nok også lige spare nogle penge. Lidt her og lidt der og lidt der – det ved vi alle sammen godt bliver til noget,« siger hun.

Forstår ikke kritikken

Peter Skaarup, gruppeformand for Dansk Folkeparti, anerkender, at det kan blive vanskeligt at få opfyldt mange af ønskerne, hvis Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, sætter sig i Statsministeriet efter det kommende valg.

»Det bliver da ikke nemt, men ikke desto mindre fremsætter vi i øjeblikket en hel del beslutningsforslag sammen med Venstre, De Konservative og Liberal Alliance, og det er jo et meget godt sted at starte. Der er en del ting på udlændingeområdet og retsområdet, som vi er enige om,« siger Skaarup, der dog ikke har forståelse for lokalformændenes advarsel om overbudspolitik.

»Jeg tror måske ikke, at de har hørt om baggrunden for beregningen af de 155 mia. kr. For det er ikke konkrete ønsker, som vi har nu og her. Det er en retningspil for, hvad vi gerne vil på forskellige områder,« siger han, der samtidig betvivler ønskernes samlede pris.

Selv om Socialdemokraterne flere gange har understreget, at de 155 mia. kr. er et konservativt skøn, og at beløbet sagtens kan ende med at være mindst det dobbelte, har Skaarup en anden opfattelse.

»Socialdemokraterne har kigget i nogle læserbreve og et arbejdsprogram og så sat nogle til at regne på det, som en vis herre læser Bibelen. Så jeg tror, at man skal tage det hele med et gran salt,« siger Skaarup.