Minister får hård kritik for upræcise svar

Når beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) har forsvaret sine barske reformer, er det bl.a. sket med henvisning til resultaterne fra et storstilet forskningsprojekt. Men projektet viser ikke det, som ministeren har påstået, fastslår eksperter, og det medfører massiv kritik af Mette Frederiksen for at have misinformeret Folketinget.

Hun erkender selv at have svaret upræcist.

Sagen udspringer af et stort forsøg kaldet ”tilbage til arbejde”, som 22 kommuner deltog i. Her skulle tværfaglige team bestående af læger, psykologer og sagsbehandlere i samarbejde få syge hurtigere tilbage i job.

I 2012 blev projektet evalueret i en 300 sider lang rapport, og en af konklusionerne lød, at »resultatet på tværs af alle kommuner er en effekt på sygefraværet, der er tæt på nul […]«.

Forsker advarede

Alligevel fastslog Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse, at en »banebrydende undersøgelse anviser vejen for lavere sygefravær«. En tidlig og tværfaglig indsats kunne give en besparelse på 8.700 kr. pr. sygedagpengesag, lød budskabet.

Men den konklusion baserede sig alene på fem kommuner, der viste gode takter.

Forinden havde en af forskerne bag rapporten ellers skrevet til ministeriet, at »det er ret misvisende at vise dette tal alene«. Bagefter advarede han mod, at »ministeren bliver fedtet ind i dette«, viser en aktindsigt.

Formidlingen af forskningsprojektet fik seks overlæger til at skrive til Folketingets Beskæftigelsesudvalg for at gøre opmærksom på, at projektet var blevet formidlet »misvisende« pga. det snævre fokus på de fem kommuner. En kritik, som Mette Frederiksen senere forholdt sig til.

Kort efter brugte hun alligevel resultaterne fra de fem kommuner som argument for sygedagpengereformen.

Et rosenrødt billede

Men det kan man ikke, fastslår Johan Hviid Andersen, professor ved Arbejdsmedicinsk Klinik på Regionshospitalet i Herning.

»Konklusionen er, at der ikke er nogen effekt. Man bruger ikke-eksisterende resultater som baggrund for at udrulle dyre løsninger uden at vide, om de virker,« siger han og bliver bakket op af Sigurd Mikkelsen, dr.med. og overlæge ved Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital:

»Man tegner et rosenrødt billede af effekten af den indsats, der har været.«

Enhedslisten vil nu kalde ministeren i samråd.

»Det er noget videnskabeligt svineri og helt vanvittigt. Det betyder, at Folketinget kommer til at lave lovgivning på et grundlag, hvor effekten slet ikke er tilstede,« siger arbejdsmarkedsordfører Christian Juhl (EL).

Arbejdsmarkedsordfører Hans Andersen (V) finder det »stærkt kritisabelt, at ministeren ikke giver fyldestgørende svar til Folketinget«.

I 2013 oplyste ministeren til Enhedslistens Finn Sørensen og DF’s Liselott Blixt, at »en af forsøgets hovedkonklusioner er, at en tidlig indsats bidrager til at reducere længden af sygefraværet«.

Men det er altså »forkert«, siger Sigurd Mikkelsen, mens Johan Hviid Andersen kalder det »direkte fejlagtigt«. Det får Liselott Blixt fra DF til at betegne ministerens svaret som »misvisende«.

Upræcise svar

Mette Frederiksen erkender, at svaret er upræcist. Der burde ifølge ministeren have stået »kan« bidrage, ligesom der gjorde i et tidligere skriftligt svar til Folketinget.

»Formuleringen er mere præcis i det første svar, der gives til Folketinget, end det efterfølgende,« siger Mette Frederiksen, der er klar til at lade sine embedsmænd granske hele sagen på ny:

»Hvis der bliver rejst tvivl om de informationer, som jeg har fået som minister, er rigtige, så er der grund til at kigge på sagen igen,« siger hun, men understreger, at den 300 sider lange rapport har været offentligt tilgængelig siden efteråret.

»Dvs. at såvel Folketinget som andre har haft adgang til al den bagvedliggende information,« siger hun.

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har stået for projektet, som centret tager i forsvar. Seniorkonsulent Otto Poulsen kalder det »misvisende« at bruge resultatet for alle 22 kommuner:

»Kommunerne er indbyrdes meget forskellige, og disse analyser indebærer derfor betydelige statistiske udfordringer og stor usikkerhed.«