DF stormer forbi Helle Thorning

Måling: Socialdemokraterne er nu knap tre procentpoint efter Dansk Folkeparti. Ikke engang formand Kristian Thulesen Dahl (DF) tror dog på 20,2 pct. på valgdagen. Og S-ordfører tror på comeback.

Artiklens øverste billede
Selv om statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har forsøgt at få styr på flere problem-sager både før og efter sommerferien, har Dansk Folkeparti overhalet Socialdemokraterne med tre procentpoint i den første Rambøllmåling siden sommerferien. Arkivfoto: Mikkel Berg Pedersen

Nu gik det ellers lige så godt for Socialdemokraterne.

Før sommerferien blev den langstrakte og opslidende problematik med udfaldstruede dagpengemodtagere sparket godt og grundigt væk fra den politiske scene med en blidere indfasning af reformen.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) kom tilbage fra sommerferien og talte i august både om forsigtig optimisme i økonomien som resultatet af regeringens ansvarlige reformkurs – og tilmed om det rimelige i at holde fast i svinekødet i de danske børnehaver.

Vi ligger på et for lavt niveau. Det ved vi alle sammen godt. Men vi tror stadig på vores sag.

Magnus Heunicke (S),politisk ordfører

Og med Henrik Sass Larsens (S) entre som erhvervs- og vækstminister fik statsministeren på de interne linjer styrket både sit regeringshold og sit eget lederskab, lod de ledende socialdemokrater forstå på Christiansborg.

Men alligevel.

Den første Rambøllmåling siden juni udkommer nu med to særdeles S-kritiske pointer. Partiet går tilbage fra 19,3 pct. før sommer til nu 17,5 pct. Og måske endnu værre for den socialdemokratiske selvforståelse: Dansk Folkeparti er for første gang nogensinde i Rambøll/Analyse Danmarks målinger større end liste A. Forspringet er med knap tre procentpoint endda relativt markant.

»Vi ligger på et for lavt niveau. Det ved vi alle sammen godt. Men vi tror stadig på vores sag. Og så må vælgerne på valgdagen lave en vurdering af, om Danmark er kommet et bedre sted hen, end da vi overtog ansvaret. Vi er i gang med et langt, sejt træk. Vi skal bevise, at det træk er det rigtige. Vi er kun halvvejs inde i perioden, og jeg er overbevist om, at danskerne er klar over krisens omfang og kan se, at der er behov for at vise lederskab og trække landet ud af krisen,« siger politisk ordfører Magnus Heunicke (S).

Hvorfor står Dansk Folkeparti stærkere end jer?

»Det skal jeg ikke kunne sige. Det valg må folk jo selv træffe. Vi gør det, vi tror, er det rigtige for Danmark. Vi overtog et håndværkertilbud, og nu har vi fået lagt fundamentet til at bygge ud.«

Tror du på, at I kan genvinde magten?

»Ja, det gør jeg. Socialdemokraternes historie er bygget på, at vi er blevet dømt ude hele vejen igennem og altid kommet tilbage. Hvis vælgerne vil vurdere os på, om Danmark er trukket i en bedre retning end da vi overtog, så tror jeg på, at opbakningen kommer tilbage.«

DF: Så mange får vi ikke

I Dansk Folkeparti lyder formand Kristian Thulesen Dahl til at være helt godt tilfreds med den store opbakning. Men han siger direkte, at målingen skyder over mål.

Hvis 20,2 pct. var et valgresultat, ville du få 35 mandater i Folketinget. Har du overhovedet folk nok til det blandt dine kandidater?

»Jeg ved godt, at man altid har forsøgt at sige, at det vil gå galt for os, når vi får folk valgt. Men vi er altså 18 år gamle lige om lidt, og selvfølgelig er vi modne nok til at sidde med så stor en gruppe i Folketinget. Men jeg holder fast i, at vi fik 12,3 pct. ved senetse valg, og det er den styrke, vi har i politik,« siger Thulesen Dahl.

Han har tidligere fortalt om en meningsmåling fra 2009, som han bærer i inderlommen, hvor SF stod til flere stemmer end Venstre.

»To år efter var SF’s succes helt væk. Vi er lige så langt fra et valg nu, som SF var dengang. Og jeg kan godt love, at jeg har den måling fra 2009 med mig hele weekenden, hvis jeg skulle møde en partifælle, der tror, at 20,2 pct. kan veksles til et valgresultat,« siger Kristian Thulesen Dahl.

Venstre under 30 igen

DF’s fremgang er med til igen at øge blå bloks forspring. Det sker, selv om Venstre for første gang siden december 2011 er tilbage under 30 pct.’s opbakning.

Men Venstres politiske ordfører, Ellen Trane Nørby, nægter at se noget negativt i målingen.

»Venstre ligger over valgresultatet, og jeg glæder mig allermest over, at den blå blok går frem. Generelt går det de partier godt, der bakker op om en ny regering med Lars Løkke Rasmussen som statsminister. Vælgerne ved, at det er ødelæggende for væksten af arbejdspladserne, hvis man bliver ved med at vælte udgifter ud på erhvervslivet. Jeg håber, at fremgangen til blå blok er med til at gøre det klart for regeringen, at de skal lave finanslov med os i forlængelse af vækstpakken fra foråret, i stedet for at lave noget med Enhedslisten, der vil hæmme væksten igen,« siger Ellen Trane Nørby.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.