Fortsæt til indhold
Politik

Folketinget skal på arbejde i Store Bededagsweekenden

Folketinget skal ekstraindkaldes, så børnene kan komme i skole igen på mandag.

Folketinget skal ekstraindkaldes Store Bededag for at få regeringsindgrebet vedtaget, så børnene kan komme i skole igen på mandag.

Indgrebet skal vedtages som en lov, og trods hasteprocedure kan det ikke lade sig gøre på en dag. Derfor skal Folketinget på arbejde fredag og formentlig også i løbet af weekenden, erfarer Jyllands-Posten.

Regeringen har forberedt sig på, at der kan holdes samråd og svares på spørgsmål fra Folketinget hele weekenden.