SF skadet af Søvndals exitplan

Det har svækket SF’s magt i regeringen, at statsminister Helle Thorning-Schmidt i omkring et år har vidst, at Villy Søvndal snart ville sige stop. Det vurderer centrale SF-kilder.

Artiklens øverste billede
SF's afgående formand, udenrigsminister Villy Søvndal (SF)

Den afgående formand Villy Søvndal har i månedsvis svækket SF i regeringen. Det skyldes, at han alt for tidligt lod omgivelserne få indblik i, at han var på vej ud af formandsstolen.

Allerede før valget sidste år vidste en række af Søvndals nærmeste i SF, at han snart ville sige stop. Og da også statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) ifølge Jyllands-Postens oplysninger i omkring et år har været bekendt med Søvndals exitplan, har Søvndal reelt undermineret sin egen forhandlingsposition og magt i regeringen.

Thorning kendte til planen

S-toppen har ikke kendt den præcise tidsplan, men Thorning har været klar over, at det var tæt på. Det siger en række centrale S-kilder og anonyme Søvndal-støtter i SF.

Kritikerne af Søvndals lederskab er mere direkte:

»Det er svært at sige, at det stiller os særlig godt, at man ved, at vores formand er på vej væk. Hvis han siger det til de forkerte, kan det give oplevelsen af, at man skal lytte mindre til ham, når han alligevel er på vej ud,« siger tidligere næstformand Meta Fuglsang.

»Man siddder i en svækket position som overgangsfigur. Det er da en del af forklaringen på, at SF har fået så lidt igennem i regeringen,« siger Poul Overlund fra landsledelsen. Han har længe været kritisk over for Søvndal.

Hidtil har det været kendt, at Søvndal siden valget selv har vidst, at det blev hans sidste som formand.

»De allertætteste«

I forbindelse med Ole Sohns afgang som minister løftede Søvndal i går sløret for, at han i lang tid har fortalt andre om exitplanen.

»Det har været kendt for nogle af de allertætteste, jeg har haft med at gøre – igennem mere end et år – at jeg sluttede, så det kommer ikke som en overraskelse, heller ikke for Ole,« sagde Søvndal, der ikke vil kommentere kritikken af, at han har indviet for mange i sin exitplan.

Det vil politisk ordfører Jesper Petersen heller ikke.

Trods SF’s svækkede debut-år viser en Rambøll-måling, at et flertal af rød bloks vælgere mener, det er bedst for både regeringen og SF, hvis partiet bliver i regeringen efter dagens formandsvalg.

Hvad mener du?

Synes du, at det var dumt af Villy Søvndal, at han tidligt fortalte "de tætteste" om sin exitplan fra formandsposten?

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.