SF-næstformand: Kritikere støtter Løkke

Ægte socialister står last og brast med regeringen, lyder det fra SF-næstformand Mattias Tesfaye.

Artiklens øverste billede
”Alle socialister må nu gøre op med sig selv: står du last og brast med regeringen eller ej? Også når det er svært. Alt andet snik-snak er i praksis opbakning til Løkke og Thulesen Dahl,” skriver Tesfaye på sin Facebook-profil.

Formandskampen i SF har antændt hidsig debat om, hvorvidt partiet skal udfordre regeringsgrundlaget eller støtte fuldt og helt op om regeringens politik.

Den debat kaster SF’s næstformand Mattias Tesfaye sig nu ind i.

”Alle socialister må nu gøre op med sig selv: står du last og brast med regeringen eller ej? Også når det er svært. Alt andet snik-snak er i praksis opbakning til Løkke og Thulesen Dahl,” skriver Tesfaye på sin Facebook-profil.

Kommentaren - som SF-næstformanden kalder ”Tesfaye-doktrinen” - kommer efter, at den ene af de to formandskandidater, erhvervsordfører Annette Vilhelmsen, har gjort sig til talsmand for at udfordre regeringsgrundlaget.

”Det er ikke fordi, jeg vil have regeringsgrundlaget helt væk. Men vi skal selvfølgelig udfordre det mest muligt, og det mener jeg sagtens, at vi kan,” sagde hun i søndagens udgave af Jyllands-Posten.

Søvndals advarsel

Det fik SF-formand Villy Søvndal til at hejse advarselsflaget på sin Facebook-profil.

»Med min erfaring som formand for et regeringsparti vil jeg stilfærdigt understrege, at man ikke både kan udfordre regeringsgrundlaget og samtidig være en del af et regeringssamarbejde. Vi har en fælles opgave i, at regeringen fremstår stærkere. Alternativet vil kun gavne højrekræfterne i vores samfund,« skrev Søvndal tirsdag i et indlæg, som blev tolket som en klar indblanding i den valgkamp, han havde lovet at holde sig ude af.

Det afviste Søvndal efterfølgende.

”Den offentlige debat og mediernes dækning har efterladt et lidt uklart indtryk. Så synes jeg, det var min opgave lige at præcisere billedet,” forklarede den afgående formand.

Lejrtænkning

Tesfayes selv- og nyudnævnte doktrin forbavser Poul Overlund-Sørensen, der er medlem af SF’s landsledelse.

”I 70erne plejede vi at drille kommunisterne med det, der hedder lejrtænkning, som gik ud på, at Sovjetunionen var en prøvesten på, om man var rigtig socialist eller ej. Enten forsvarede man Sovjet, eller også var man en kapitalistisk lakaj,” siger han til Jyllands-Posten.dk og fortsætter:

”SF blev grundlagt, fordi den tænkning er stik åndssvag. Aksel Larsen (partistifter, red.) sprang ud af DKP, fordi den tænkning var kontraproduktiv. Jeg hører det her som ren lejrtænkning.”

Også lokalformand i SF Bisbebjerg, Hans Daugaard, undrer sig.

”Hvad mener du med det? Kunne du ikke præcisere hvem der ikke står "last og brast med regeringen"? Eller er det et nyt indslag i formandsvalgkampen,” spørger han på Facebook.

Jyllands-Posten.dk har uden held forsøgt at få en supplerende kommentar fra Mattias Tesfaye.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.