Fortsæt til indhold
Politik

Fotofælder skal give en halv milliard

Regeringen forventer at få 490 mio. kr. ekstra ind i fartbøder til næste år. Det fremgår af finanslovsforslaget for 2013.

Det er først og fremmest beslutningen om at udvide den automatiske fartkontrol med 75 ekstra mobile fotovogne, der skal sikre ekstra penge til statskassen.

I alt vil regeringen bruge 110 mio. kr. på de nye fotofælder i 2013 og 225 mio. kr. i 2014.

Om halvandet år vil politiet i alt råde over 100 fotovogne, der kan bruges til fartkontrol på særligt udsatte steder.